HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie 1 8 3 har vist også tænkt meget på os, og på Deres smukke Aldershvile, som er i alting ved sit forrige. Hvornår får vi nu den glæde at se Dem her, den tid vil jeg ønske ej for langt borte, når alt er rolig, vel ej før. Gid de var afsted, de karle har fået for megen magt. Vi siger til de her kommer ud fra byen, hvorfor de ej slog fra sig, flovt er det i det hele, gode moer, ikke sandt, disse lammeværn, nej landeværn tror jeg de kaldes som er blesserte i ryggen. — De skulle holdt dem fra landet, De kan ej tro hvad jeg og Johansen 64 har politiseret i denne tid. Berg har kun svart lidt imellem, men jeg har talt så, og nye slemme relasioner har vi haft fuldt af, vi er enige om det er flovt at hedde dansk. — Ja nu får jeg nok gemme resten til vi har den fornøjelse at tales ved, da skal vi fortælle vores levnedsløb i denne kritiske periode, som dog vi har levet sikkert og lykkeligt her på dette smukke sted. Siden porten er kommet op (Nørreport efter be­ lejringen) har vi haft adskellige korte besøg, i forgårs med Collett, fru Oppen [ulæseligt navn], Christie og et par til. Da de kom silde til middag fik de bevært­ ning af sago sup, frisk levende fisk, carper, en rost biff og nogle fløtelapper, lidt frugt efter, og slugte en kop kaffe og rejste for at komme ind til kl. 7 porten lukkes, og det lod til de amuserte sig , . . “ 65 Brevet slutter i de sædvanlige vendinger og hilsener til venner og bekendte og er underskrevet: „Deres hengivne veninde E. B. Pou lsson“. Under den ovenfor omtalte „besæ ttelse“ foregik føl­ gende episode på Aldershvile: En dag kom et par engel­ ske officerer og masede sig ind i hovedbygningen. Hvil­ ket ærinde de havde, vides ikke, for de skrækslagne be­ boere sk ju lte sig. Englænderne trampede fra værelse til værelse, indtil de pludselig standsede i havesalen. Et