HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Grevinden af Bagsværd og A ldershviles historie 1 8 1 da der eksisterer den tradition, at en dansk bygmester og danske håndværksmestre har opført den norske lyst­ gård — og da der først kom fart i tingene efter Arbo og hustrus ophold i Danmark, hvilket fremgår af breve til fru Arbo — er der grund til at formode, at ejendommen ved Bagsværd sø kan være forbilledet for Gulskogen. Denne teori får yderligere næring ved, at Aldershvile er købt få dage efter, at den norske ejendom bliver indviet — og ved fuldmagt. Man kan vist roligt gå ud fra, at en købmand ikke køber „katten i sækken“, Arbo må have kendt Aldershvile fra et tidligere ophold i Dan­ mark og været liebhaver, når det blev til salg, et tilfæ l­ digt køb har det næppe været. Det vides ikke med bestemthed, hvornår Arbo har taget fast ophold i København, men det må være i 1806, da vi finder ham i vejviseren for 1807 som købmand boende Løngangsstræde 265, samme sted boede en copist H. S. Arbo, men i rettelserne til denne vejviser er Arbo flyttet til Kgs. Nytorv 162, 1808 bor han på hjørnet af Kongens Nytorv og Lille Grønnegade, 1810 står han som grosserer Gothersgade 26, og i de følgende år findes, foruden copisten, også en bogholder H. Z. Arbo og en skibskaptajn T. A. Arbo på forskellige steder i København. Fra 1812 får P. N. Arbo den adresse, som han beholdt til sin død, nem lig Holmens Kanal 259 (gade- nr. 12). — Af breve til fru Arbo vides det, at de allerede i 1807 har indrettet sig på Aldershvile med tjenerskab og husholdning. Men den 22. august samme år skriver fru Arbo til jom fru Petronelle Berg på Aldershvile, at hun og hendes mand lykkeligt er ankommet til Kristiania. De for Danmark så ulykkelige begivenheder, der ind­ traf i slutningen af august samme år — og som udvik­ lede sig til en skæbnesvanger og grufuld tragedie for Københavns befolkning under englændernes bombarde