HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

104 Charles Christensen vedstaden, tog bystyret med magt bygningerne fra un i­ versitetet. Man mente måske, at den trufne overenskomst kun havde gyldighed i kong Christians levetid. Vor Frue Kirke trådte nu til med sine rige m idler ,2 og ved kong Hans’ hjemkomst og indgriben i striden kom der en ny overenskomst i stand. Efter denne beholdt universitetet hele arealet med de stående bygninger, og byens rådhus (det tredie) fik for længere tid sin plads på sydsiden af Gammeltorv i en bygning, hvis rester er gravet frem af Københavns bymuseum .3 Efter at „Universitas“ og „Stu­ dium“, som det hed i gamle dage, var kommet i fast be­ siddelse af det tidligere rådhus’ grundstykke, gik man antagelig i gang med at forbedre bygningerne, og i 1512 blev der nordligst på arealet rejst et grundmuret hus mod Nørregade. Rester af dette påviste man i 1896; disse fund har ikke tidligere været offentliggjorte. Kun enkelte sten fra det murede hus fra 1512 er nu synlige i portrummets nordmur. Her ses de store røde munkesten i middelalderligt sk ifte; to lange sten, der veksler med en kort. På dette hus sad de fremspringende kampesten, som er vist hos Resen; nu findes de antagelig under fortovets overflade. Det må formodes, at den gamle og den nuværende facadelinie ligger på samme sted. Når byens gamle vise fædre i m iddelalderen havde udvalgt sig pladsen i Nørregade til deres rådhus, må der have været forskellige årsager hertil. Dels var det en central beliggenhed — dog noget langt fra slottet — og dels har grunden ligget højt og tørt, som det kan for­ modes efter H. U. Ramsings snittegning gennem Nørre­ gade .4 Det faste moræneler lå ved gadeskæringen Studie­ stræde—Nørregade meget højt og faldt stærkt mod syd og antagelig noget mod nord. Ved syd-østre hjørne af bispegården ligger leret i kote 7,53 m, og gadelinien er nu oppe i kote 9,1 m. Inden ildebranden i 1728, som også ødelagde bispegården, var jordlinien oppe ved kote 8 , 00 .