HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

De gamle gadenavne 97 209) Ludvig Holberg: Mindre, poetiske skrifter. Udgivet af F. L. Liebenberg (1866), s. 94. 2 10) Fædrelandet, 2/6 1843. — En helt ny betegnelse for gaden var Krystalgade nu ikke. Fra sidste halvdel af 1700-tallet høres betegnelsen Krystalstræde og Krystalgade nu og da i folkemunde forbundet med strækningen, der fører fra Købmagergade til F iol­ stræde, hvilken strækning sædvanligvis kaldtes Store Skidenstræde i modsætning til Lille Skidenstræde, der var navnet på den reste­ rende strækning, den m ellem Fiolstræde og Nørregade, jfr. Hans Holck: Københavns beskrivelse, s. 50, N. Jonge: Københavns be­ skrivelse I, s. 140 og V illads Christensen: Forsvundne gadenavne. H. M. K. 1. III, s. 3—5. 211) Store Regnegade var i middelalderen en byens rende med et stræde „ud med møntemuren“, som blev nedlagt omkring 1570. Det senere gadeanlæg fandt sted ved år 1650, og gaden må efter den til denne da knyttede betegnelse have stået for samtiden som noget særdeles pynteligt, se Hugo Matthiessen: Gamle gader, s. 71— 72 og H. U. Ramsing: Middelalderen III, s. 107. — De første grunde ved den nye gade bortsolgtes af Frederik III 1650 og 1651, se K. D. III, s. 352 og 376. 212) Et i 1938 af Stednavneudvalget stillet forslag om at „nor­ m alisere“ skrivemåden for Skoubogade, således at den blev til Skovbogade, fandt ikke tilslu tn ing hos de kommunale myndighe­ der, som med henblik på navnets oprindelse mente at måtte fast­ holde den hævdvundne skrivemåde med u, se R. F. 1938—39, s. 679— 94. Redre gik det ikke med et i 1941 fra anden side fremsat forslag om at vende tilbage til den gam le form Skoboderne. Om end fristet af forslaget anså man det for rigtigst vedblivende at bevare navnet uforandret i den gennem tiderne tilslebne skikkelse. Sagen 4. afd. G. 16—1941. Gadenavneudvalgets arkiv. 213) Oluf N ielsen: København IV, s. 415. — Den tanke, at gaden skulle have fået sit navn af, at vandskyl gjorde den impassabel i regnvejr, se L. Both: København, s. 193, synes trygt at kunne lades ude af betragtning. Ligeså formodningen om, at navnet skulle være en forvanskning af Rendegade, se Jørgen Rast: Schwartzerne i Sværtegade, s. 12. Betegnelsen „den rene gade“ fra 1650—51 taler så absolut herimod. Ligefrem støve historisk-topografiske forhold op, når en gade skulle navngives, gjorde man ikke på den tid. 214) Reskript af 27. april 1842 og rådstue-plakat af 18/5 1842. — B. F. 1875— 76, s. 225—29 og rådstue-plakat af 29/7 1875. 215) Reskript af 1/2 1843 og rådstue-plakat af 20/2 s. år. —

7