HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

De indvandrede skrædere 6 6 3 fremmede, navnlig tyske Haandværkssvende egentlig ind­ vandre om Foraaret og igen drage bort om Efteraaret, er der i indeværende Foraar kun ankommen yderst faa“. Generaltabellens tal maa betragtes som m inimumstal, der hovedsagelig registrerer de hos lavsmestrene beskæf­ tigede svende, medens det er tvivlsomt, i hvilken grad de om fatter de ledige svende. Af de skrædersvende, der var bosat i København ved folketæ llingen den 1. februar 1845, var 168 født i ud­ landet og 48 i hertugdømmerne, nemlig 20 slesvigere, 25 holstenere og 3 lauenburgere. Fastholder vi Ejdergræn- sen, bliver antallet af udlændingene 196, medens older­ manden tre år senere opgjorde tallet til 222. D isse 222 var imidlertid langt fra alle tyskfødte. Fra folketæ llingen 1845 ved vi, at af de 168 fremmedfødte skrædersvende var kun godt og vel halvdelen født i Tyskland, 65 var født i Norge og Sverige, og henimod en snes var indvandret fra andre lande. Svendene fra de baltiske byer er dog sikkert blevet betragtet som tyskere. Lægger vi til 1845-tællingens 86 tyskfødte fem baltere og fire østrig-ungarere samt de 25 holstenere, får vi 120 „tyske“ svende; men alle disse havde ikke været udvi sni ngs-modne, hvis lavets vedtagelse af 24. maj var blevet ført ud i livet. F lertallet af både de tyske og holstenske svende var gifte, og af resten var ca. en tredjedel over 30 år og kan derfor, for hovedpartens vedkommende, antages at have været her i over ti år. En bortvisning af de tyske svende ville derfor ikke have om fattet alle de 200 fremmedfødte skrædere, men an­ tagelig et antal af omkring 40. Trods myndighedernes uvilje mod drastiske skridt og lavsmestrenes ængstelse for, at knaphed på arbejdskraft sku lle tvinge svendelønnen i vejret, er det givet, at svendenes kampagne mod de tyske svende havde til følge, at det tyske element i den københavnske hånd