HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

634 Ernst Priemé men deres stigende antal var udtryk for, hvorledes det tyske element efterhånden var blevet mere dominerende inden for den kreds af kvalificerede mestre, blandt hvilke valget af oldermand måtte træffes. Og blandt de større mestre, som vel bedst kunne afse tid til tillidshverv, var fremmedelementet stærkest. I årene omkring 1800 var der i København 23 skrædermestre, der regelmæssigt be­ skæftigede fem svende eller derover på deres værksted. Af disse var 11 tyskfødte, en ungarer, to englændere, en fra Kurland, en holstener, en slesviger, to københavnere, tre jyder og en sjællænder. Endnu oftere end i oldermandens stol finder vi en tysker som vært i svendekroen, en betydningsfuld stil­ ling, da kroen ikke blot var tilholdssted for de fremmede svende, men tidens arbej dsanvi sn ingskon tor. Her skulle de ledige svende melde sig, og her sku lle mester hen­ vende sig, når han søgte en svend. Allerede i det gam le lavshus i Brolæggerstræde, der brændte i 1728, havde svendekroen i en periode været ledet af en tysk vært, lubeckeren Pou l Har tvi g (1722— 25 ), og da lavet i 1748 fik sit nye hus i Gammel Mønt, blev brunsvigeren Johan Hennemann den første vært. I 1761 blev hannoveraneren Clir. Jakob Emanuel , en døbt jøde og skræder-frimester, vært i svendekroen, og da hans efterfølger, brandenburgeren Johan Gadow døde 1770, kom Emanuel igen for en fem års periode, og efter liibeckeren Diderich Wo l f f s værtskab 1775— 78 dukkede Emanuel op for tredje gang. Efter sin karakter måtte svendekroen være et livligt sted, og gang på gang måtte oldermanden eller værten søge magistratens bistand i anledning af svendenes op­ førsel. I 1774 klagede oldermand Carl Orm over, at der ved lavssam lingen havde været uro og alarm blandt svendene, og som ophavsmand udpegedes en hanno- veraner og en svend fra Reval, der blev sat på vand og