HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

6 3 2 Ernst Priemé Af indvandrerne fra hertugdømmerne kom flertallet fra Holsten. Fra 1700 til 1859 blev 95 holstenere (og lauenburgere) skrædermestre i hovedstaden, men kun 71 slesvigere; i det 18. århundrede var det holstenske element som regel overvejende, men fra 1830 og lavs­ tiden ud var den slesvigske tilgang jævnbyrdig med den holstenske. Indvandringen fra Slesvig kom i højere grad fra de kongelige egne end fra de gottorpske, og op til 1750 var Flensborg, senere Haderslev, den by, der leve­ rede det største kontingent. I årene 1700— 1859 fik 155 svenskere og 129 nord- mænd skræderborgerskab i København. I første halvdel af det 18. århundrede var den norske tilgang størst, og de svenskfødte mestre stammede næsten udelukkende fra Skåne. Derefter var indvandringen fra de to lande nogen­ lunde jævnbyrdig, men et ret stort antal svenske skræ- dersvende blev frimestre i 1820’erne, og fra midten af det 19. århundrede begyndte den stærke tilvækst af svenske skrædere, der senere sku lle sætte sit præg på faget — på samme måde som tyskerne hundrede år tid ­ ligere. Styrkelsen af det tyske element inden for skræderlavet satte sig efterhånden spor i lavets ledelse, selv om tysk sprog aldrig ses at være anvendt i lavets bøger. Så vidt vi kender listen over oldermændene, bestod den i det 17. århundrede af en ubrudt række af sen-navne, hvorimod mange fremmedklingende navne dukkede op i det fø l­ gende århundrede. I 1727 fik lavet den første oldermand, om hvem det med sikkerhed vides, at han var udlænding, idet niirnbergeren Johan Lei dne r afløste Pe t er Carsten- sen fra Herstedøster. Han efterfulgtes af to helsingora- nere, en nordmand, en holstener og en falstring, indtil der i 1749 atter valgtes en tysker, brandenburgeren Mar ­ tin Samue l Zahle. Zahles efterfølger var københavneren