HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

6 3 0 Ernst Priemé vejende tysk, og i årene 1780— 99 var man nået så vidt, at omkring hver tredje af de nye mestre var tysk af fødsel. Det karakteristiske ved udviklingen op til år 1800 er den stabile andel af københavnskfødte mestre (godt 20 p ct.), den aftagende indvandring fra provinsen og den stærkt sti gende tilgang af tyskere. Hvor kom nu alle d isse tyske skrædere fra? Ja, der var næppe den by inden for de tyske stater, hvorfra en skrædersvend ikke på et eller andet tidspunkt fandt vej frem til København. Undersøger vi fødestederne for de tyskere, der fik borgerskab som skrædermestre i Køben­ havn i årene 1750— 1849, stammede 59 fra Mecklenburg, 43 fra Pommern, 30 fra Hamburg, Bremen og Lübeck, 16 fra Danzig, 10 fra Østpreussen og 262 fra hele det øvrige Tyskland, heri indregnet dem, der i borgerskabs- protokollen står opført blot med Tyskland som fødested. Mens den hannoveranske indvandring først for alvor gjorde sig gældende efter 1820, spillede Mecklenburg og Pommern — og navnlig den første stat — en afgørende rolle i hele perioden. Indvandrernes hjem sted understre­ ger på iøjnefaldende måde Danmar ks stilling som øster- søs t at i det 18. århundrede.3) Indvandringen fra Danzig og Østpreussen var anselig i århundredets sidste halvdel, og fra Kurland, Livland og Memel kom der ikke mindre end 32 mestre i årene 1750— 1809. En by som Mitau (Jelgava) optræder gang på gang som fødeby for en kø­ benhavnsk skrædermester. Fra havnebyer som W ismar, Stralsund, Stettin og Königsberg har de unge vandrere søgt nordover ad søvejen, mens en anden strøm er nået hertil ad landevejen op gennem hertugdømmerne. 3) Også til og fra St. Petersborg fandt der vandringer sted. Eksempelvis kan nævnes, at en københavnsk skrædermester vendte tilbage til sin fødeby i 1775 efter at have været mester i Peters­ borg i 15 år.