HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

624 Sigurd Thorsen nene ikke længere at holdes isolerede. — De får lejlighed til i skoletiden at være sammen med mange kammera­ ter fra mange forskellige kredse, og bliver ikke henvist til bestandig at se på de samme ansigter — og kun fær­ des blandt kammerater udgået fra vanskeligt stillede hjem . Det vil blive forsøgt at skaffe midler også til en særlig afdeling, der kan huse nogle af de unge lærlinge efter skoletidens afslutning. På „Solbakken“ vil der, selv efter tilbygningen, næppe blive plads til mere end ca. 70 elever — derfor har man overvejet tanken, for så vidt m idlerne rækker hertil, at indrette endnu et „kgl. op fostringshu s“ ; i det gamle kvarter omkring Randersgade har man truffet fornødne foranstaltninger til mulig gennem førelse heraf. Ved overvejelserne om Opfostringshusets fremtid er det glædeligt altid at kunne være sikker på, at „Op­ fostringshusforen ingen“ for sit vedkommende står rede med lyst og evner til at øve dåd til gavn for „Skorperne“. Men man må også være klar over, at henvisn ingen til den alm indelige og bedre kommuneskole ikke alene giver en stor pengebesparelse. Af det foranstående referat af de sagkyndiges udvalgsbetænkning fremgår, hvad der vel er det væsentligste, at børnene har bedst af i det lange løb at følge den alm indelige undervisning og kom­ me bort fra den kedelige isolering — som børn af særlig kategori. Den givne frem stilling af Opfostringshusets historie viser formentlig klart, hvorledes udviklingen over h jem ­ mene på Christianshavn og St. Kongensgade til Randers­ gade har ført fra triste og kummerlige forhold til en bedre tilværelse for de unge. Det skal lykkes at bevare Opfostringshuset på rette måde, når alle gode kræfter sættes ind herpå. Man tør gå ud fra, at ingen fornuftig „hjæ lpeaktion“ alene vil søge at bevare traditionerne.