HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

610 Sigurd Thorsen fornemste kancellistil. Indledningsvis gør landsfaderen først vitterligt „At, eftersom Enhver rætsindig Christen Lader det være een af sine største Omhyggeligheder, at see Ungdommen, udi de han; af den allerhøyeste forlee- nede Riiger og Lande, vel optugtede og artede, og jo meere og meere forbedrede, ved sømmelig Opdragelse og Underviisning ... have Vi ... allernaadigst resolveret, at lade indrætte og fundere et særdeles Etablissement, til at underholde og forsørge 200 fattige Drenge-Børn for det første, indtil Middel og viidere Udveje sees til et større Antal“. Ved en lang række af A. T. Høy fremdragne akter og korrespondancer er Opfostringshusets æ ldste historie bleven levendegjort for enhver, der vil fordybe sig i be­ retningen. — Det lønner sig altid for eftertiden, hvor mulighed foreligger, at se h istorisk på tingene og at lære ved nærmere at betragte den skete udvikling. Man skal ikke læse ret langt i den fornemme kongelige fundats, før man træffer greve J. H. E. Bernstorffs praktiske formål med Opfostringshuset. Drengene sku lle under­ holdes og forsynes „med ordinaire Føde, Klæder og Huus-Geraad, saa ringe og saa haart, som Sundheden vil tillade“, og uddannes grundigt i Kristendom — tilstræk­ keligt i Læsen og Skriven og „udi Regnen lidet til For­ nødenhed“ — og iøvrigt til „Haand-Gierninger anføres og opvennes“. Det var formålet, at de ved 12— 15 års alderen var bragt så vidt, at de blev overladt „enten til Fabriqueurer, Handlende eller Søefarende, som dennem begiere, eller imodtage ville, imod den Kiendelse, af 50 Rdr. ... for at tiene dennem, indtil deres 24de aars alders Fuldendelse, som Drenge ... for Kost og Klæder alleene uden anden Løn i saadan T iid“. Videre hedder det: Hvis de imod Forventning „absentere sig, eller begaae deslige eller andre Forseelser, sku lle de, hvor de findes og an- træffes, straffes efter Lands Lov og Forordninger“. A lle