HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

6 0 8 Smaastykker Var Ambulancen rekvireret til den yderste Del af Kredsen, kunde der ved Nattetid hengaa en Time eller mere, før den kom til Stedet. Under en Aftenvagt paa Stationen fortalte en ældre Kollega om en Ambulancetur, han havde haft en F e­ bruarnat i 1895. Og ligesom foran med den gamle Over­ betjent lader jeg ham selv fortælle om Oplevelsen: Jeg stod en Nat i Februar 1895 ved Lygten — Byens nordligste Grænse, hvor nu Slangerupbanens Station lig­ ger — og talte med en Kollega fra Nordre Birk. Klokken var noget over to, og det frøs nogle Grader. P ludselig hørte vi i nogen Afstand et Kvindeskrig. Vi løb begge efter Lyden og fandt paa Nørrebrogade en fødende Kvin­ de liggende paa Fortovet. Jeg tog min Regnkappe af og bredte over hende, bad min Kollega blive ved Stedet og skyndte mig, saa meget min tykke Vinterklædning og mine tunge Støvler tillod, hen til Stefansvagten — en Strækning paa ca. 600 m — hvorfra jeg telefonerede ef­ ter Ambulancen. Da jeg kom tilbage, var der sam let en halv Snes Men­ nesker omkring Kvinden, der laa paa Fortovet. Nogle gifte Kvinder fra en Ejendom paa Stedet havde hørt Kvindeskriget, og da de fik at vide, hvad der var paa Færde, kom de ned paa Gaden med nogle Sække og Tæp­ per, der forsigtigt blev skubbet ind under Kvinden og det nyfødte Barn. Og saa var det bare med at vente. Tiden sneglede sig af Sted. Kvarter gik efter Kvarter, og der kom stadig ingen Ambulance. Endelig efter noget over en Times Ventetid kom Ambulancen. I al den Tid laa den u lykke­ lige Kvinde uden at klage med sit nyfødte Barn paa det islagte Fortov. Tilbage var yderligere den lange Tur i det langsomme, skumplende Køretøj fra det yderste Nørre­ bro til den kgl. Fødselsstiftelse i Amaliegade. Hvorvidt Moder og Barn overlevede den forfærdelige Nat, blev desværre ikke oplyst. „Jeg havde aldrig tænkt mig, at en Time kunde være saa forfærdelig lang, som den var den Nat“, sluttede min Kollega. (Fortsæ ttes). J. c. s.