HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

574 Georg Nørregaard ejere og Maskinfabrikanter. En skarpere Kurs blev der­ efter indledet, som det ogsaa viste sig under den store Smedelockout senere paa Aaret.12 Efter den Sejr, som Arbejdsgiverne herved vandt, kom Indførelsen af fælles Værkstedsregler meget naturligt igen paa Tapetet, og den 16. December 1885 vedtoges „Vedtægter af 1. Januar 1886“, som blev det egentlige Grundlag for de senere „Fælles Værkstedsregler“.13 Desværre kendes Vedtægternes Ordlyd fra 1886 ikke. Heller ikke vides, hvilken Betydning de fik. Maaske blev Virkningen ikke saa vidtgaaende. Aaret 1886 prægedes af Krise og Arbejdsløshed, og lige saa lidt som i 70’ernes Slutning behøvedes der formodentlig strenge Paragraffer til at holde Styr paa Arbejdskraften. Efter hvad Fabri­ kanterne senere paastod, maatte Vedtægterne dog stadig anses for gældende i de følgende Aar.14 Først 1891, da Konjunkturerne igen tegnede sig lysere, hører man atter om Værkstedsreglerne. Jernfabri­ kanternes Forening udarbejdede da nye Love, og kort efter den 1. April ophængte S. C. Hauberg nye „Fælles Værkstedsregler (Vedtægter)“15 i Fabrikkerne i Mei- nungsgade og paa Tagensvej. D isse Regler10 holdt sig ikke til saa snævre Omraader af Arbejdsforholdene som Reglerne af 1876. Først og fremmest fastslog de den nor­ male Arbejdstid til Kl. 6— 18 med ikke under 2 Timers Spise- og Hviletid. I et trykt Udkast, som forefindes i Fabrikantforeningens Arkiv, staar der l 1/^ Times Spise- og Hviletid. Ikke bare i Smedefaget var det i 90’erne et staaende Stridsspørgsmaal, om man skulde holde IV 2 eller 2 Timers Hvil, og den effektive Arbejdstid altsaa udgøre 10V2 eller 10 Timer. Dernæst opstilledes Regler for Beregning af Betalingen for Overarbejde. Timelønnen skulde være 50 % højere for Overarbejde Kl. 18— 22, 100 % højere for Overarbejde derudover. Søndagsarbejde skulde til Kl. 16 betales med 50 % mere, derefter med