HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

532 Torben Krogh og naar han nu meener at han har gandske overvundet ham, kommer hans Lemmer og Hovedet igien og forener sig med Kroppen, dog i en anden Skikkelse, hvilket giver Arlequin anledning til en ny Kamp“. Til denne scene blev der til de danske opførelser konstrueret „en Kæm­ pe, som kan sk illes ad, Hoved, Krop, Arme og Been fra h inanden“. 249 Hele dette komplicerede apparat blev aabenbart regeret af en person, der var placeret i dets „Hoved“, thi af regnskaberne fremgaar det, at hver gang „Vulcani Kiep“ opførtes, blev der betalt penge til dren­ gen i „Kiempehovedet “ .250 I øvrigt har kæmpen, der i tekstbogen karakteriseres som „overmaade stor“, sik ­ kert set meget afskrækkende ud. Den var i hvert fald forsynet med et langt skæg, og man maatte da ogsaa undertiden anskaffe „et nyt Skiæg til Kiempen “ .251 Det kan tilføjes, at den i 1752 blev „gantz von neuen vergult und gemahlt, das Schwert verziert und vergiilt .252 Heller ikke dans manglede der i den yndede farce. Efter at Harlekin har nedlagt den mekaniske kæmpe, vækker han den skønne Bradamante op fra hendes 200 -aarige søvn, og dernæst gør han ved trolddom prin­ sessens følge levende, idet han, efter at have udtalt nogle trylleord, rører „med sin Kiep ved alle de fortryl­ lede Figurer, som opmuntre sig ved Instrumenters Lyd“. Et optrin, der jo meget minder om den tilsvarende dan­ sescene i „Oraclet“. Et andet sted forlanges det, at „alle de Personer, som ved Arlequins Kraft ere befriede for deres Fortryllelse“ skal vise „deres Munterhed og Giæde ved Dans og Sang“. Der var altsaa baggrund nok for en rig udfoldelse af dans, og ved forestillingen d. 20 . no­ vember reklameres der da ogsaa med, at stykket er „pry­ det med 3de Balletter og en Harleqvins Dantz “ .253 Holberg var uhyre fjendtlig stemt overfor denne Har- lekinade, og den samme affejende holdning indtog han i øvrigt overfor flere andre af de efterstykker, som ak