HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

530 Torben Krogh begge disse hovedroller, skulde man jo tro, at denne forestilling maatte virke noget ensform igt. Sammensæt­ ningen viser imidlertid tydeligt, hvor populær den store komiker var blevet. Lafonds muntre skuespil er gengivet i alexandrinere, hvad der blev betragtet som saa bemær­ kelsesværdigt, at aktørerne ligefrem reklamerede med, at det var „oversat til danske Vers“. De franske digteres velklingende vers havde man jo hidtil præsenteret i ba­ stant prosa. Kun i de tyske hyrdestykker og „Melampe“ fik skuespillerne lejlighed til at øve sig i hunden stil, hvad de sikkert har været glade for, for man måa nem­ lig ikke tro, at hverken de eller adskillige af publikum var enige med Holberg, der jo i alm indelighed stillede sig kritisk overfor versets anvendelse til scen isk brug .241 Paradoksalt nok var det maaske ikke m indst „Melain- pe“s succes, der nu ansporede dem til atter at give sig i lag med alexandrinere. Derefter kom turen igen til et anseeligt hovedstykke, og valget faldt denne gang paa Regnards femaktskomedie „Dobleren“ (Le Joueur), et af den navnkundige digters mest beundrede arbejder, som Holberg satte i klasse med Moliéres bedste skue­ sp il .242 Stykket, der handler om en ung uforbederlig spiller, en af den charmerende Roses bedste roller, er første gang averteret til d. 24. oktober, og man gav det i Seckmans gamle prøvede prosaoversæ ttelse .243 Et sted i stykket tæller hovedpersonen, Valerius, „en stor Deel Penge i sin Hat“. For at denne handling skulde faa den rette virkning, anskaffede man i november 1750 „100 Regne Penge“, som jo nok kunde give indtryk af skinnende dukater .244 Den sidste nyhed, der bragtes frem paa scenen i St. Kongensgade, var „Vulcani Kiep“, der er averteret første gang til d. 13. november, og om hvilken det udtrykkelig hedder i annoncen, at den er „oversat af Gherardis Thé­ âtre Italien“, en tilføjelse, der viser, hvilken interesse