HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Torben Krogh

526

„Henrik og Pern ille “ .225 Det var ligesom „Abracadabra“ taget fra P lau tu s’s „Mostellaria“ ; men Holberg mente dog selv, at han var sluppet bedre fra bearbejdelsen end Regnard. „Det Latinske S tykke“, siger han, „er som alle andre Skue-Spill udført i 5 Acter, og det Franske udi een. Mit derimod befattes udi 3 Acter, som er den beqvemmeste Deeling, og hvorved et Hoved-Stykke giø­ res meest ordentligt “ .220 Hans ord kunde i det hele faget tyde paa, at han ikke var rigtig glad over, at man havde sat Regnards komedie paa repertoiret. Hoffet og det fornemme selskab med petit maitrene i spidsen sværmede nu engang for franske skuespil, og da navnlig for de nyere. Holberg fortæller, at disse skue­ spil, der jo var mere delikate og slebne i tonen, først og fremmest tiltalte de fornemme damer, som var op­ dragne af franske gouvernanter, og som altid talte om „Parisiske Moder og Noder“ og ikke fandt smag i noget skuespil, medmindre de saa „en Fransk galloneret Marqvis forestillet paa Skue-P ladsen “ .227 Endvidere var der Jean de Francerne, som kun ønskede at se det, der netop gjorde lykke i Paris. Om disse folk, der jo i vir­ keligheden var meget ivrige tilskuere, siger Holberg: „Vore unge reisende Messieurs, hos hvilke stedse har været funden en stor Docilité i at antage Parisiske Moder og renoncere paa deres egen Smag, have strax forelsket sig i det nye Theatro, og ved deres H iemkomst til Fædre­ nelandet søgt at recoinmandere den nye alamodiske Smag “ .228 De var nemlig gaaet i en god skole hos de parisiske petits maîtres, der havde gjort sig til herrer over de „Franske Theatri“, dels ved at øse penge ud, dels ved at udpibe de stykker, som ikke var efter deres sm ag .229 Sagen laa dog i virkeligheden dyhere, end man maaske faar indtryk af. Holberg tilstaar et sted, at han ikke ynder de nye skuespil, „efterdi vore Tiders Autores vil reformere det gamle Theatrum“, og han sigter her