HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

518 Torben Krogh Holberg var langtfra venligt stem t mod de barokke løjer i Moliéres komedie; han siger saaledes om den, at den „ikke kand ansees uden [som] par force og Giæk- kerie “ .193 Ikke desto mindre efterlignede han tyrkersce­ nen i „Don Ranudo“, hvor han endog nok saa frejdigt tilstaar sit laan, og betegnende nok mener han selv, at han har løst opgaven adskilligt bedre end Molière .194 Den franske digters egentlige mening og hensigt havde han aabenbart ikke opfattet. Konkurrenten von Quoten havde ikke kunnet klare sig i længden. Allerede i december 1747 saa han sig nød­ tvunget til at offentliggøre følgende: „Siden Spectatores haver besværget sig over den lange Vey, saa bliver Prisen formedelst samme Aarsag saaledes nedsat, nem lig een Logie 1 Rdl. 2 mk. Parterre 2 mk. og Galleriet 1 m k .“ .195 Publikum voldte ham i det hele taget undertiden visse vanskeligheder. Det var f. eks. meget ubehageligt for ham, at folk ikke indfandt sig i rette tid til hans fore­ stillinger, og i begyndelsen af maj 1748 maatte han da ogsaa „ydmygst“ bede de „Lysthavende“ om, at de vilde indfinde sig til „den bestemte T iid“.19G Omtrent sam ti­ dig gøres der opmærksom paa, at „B illetter er at bekom­ me hos Directeur Julius Henrich von Quoten boende paa Gammel-Mønt i Hiørnet af Reinegaden, hvor Skoe- mager-Kroen har været “ .197 Ikke saa længe efter denne tilkendegivelse maatte den tyske teaterdirektør give op. Han averterer med, at der „til A fsked“ vil blive „ansee­ lig Opsigt forundt“ paa Moliéres „Amphitrion“, der med „kostelig og bekostelig Præsentation opføres til Hoved- Comoedie Mandagen d. 13. Maji “ .198 Han spillede sidste gang d. 17. maj og gav ved denne forestilling „Amphi­ trion“ og ikke mindre end to efterstykker samt en „artig Dantz af en nye Dantzer-Inde og en Dantsere “ .199 Efter sit nederlag slog den uheldige teaterdirektør atter ind paa den bestilling, han havde arvet efter sin fader. I