HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

516 Torben Krogh 24. maj 1748.186 Komedien var, som det fremgaar af annoncen, „paany oversat“, og fordanskningen skyldtes Lodde. Samarbejdet mellem Molière og Lully naaede sit højdepunkt med denne virkningsfu lde komedieballet. I den franske original er der da ogsaa lagt op til en hel række musikalske situationer, blandt hvilke man ganske særlig bemærker scenen, hvor den adelsgale borger, Monsieur Jourdain, skal lære at danse sarabande, gal- liarde og canneries, skrædderdrengenes muntre optog, taffelscenen , hvor Jourdain og hans gæster diverteres med sang og spil, og frem for alt den store parodiske tyrkerceremoni, under hvilken den smigrede borger­ mand paa skrømt bliver udnævnt til tyrk isk ridder. I sin kom iske kraft, som understreges af tekstens ejen ­ dommelige sprogblanding af italiensk og tyrkisk, er den­ ne scene i Lullys fortolkning noget nær enestaaende i det 17. aarhundredes musikdramatiske litteratur. For­ bindelsen med hofballetten understreges yderligere gen­ nem den „Ballet des Nations“, som følger umiddelbart efter komedien. Selvfølgelig kunde man ikke paa den danske skue­ plads opføre værket paa den storslaaede maade, det er tænkt, men det gav dog anledning til en efter forhol­ dene virkningsfuld scen isk udfoldelse. I originalen un­ derholder tre sangere i taffelscenen Jourdain og hans gæster med et operalignende nummer, en „D ialogue en Musique“. Dette nummer erstattede man med en drik­ kevise paa to strofer: „Naar jeg den ædle Druesaft i glas­ set seer at sp ille“, til en frejdig menuetmelod i .187 At man i øvrigt har spist rigeligt og godt ved maaltidet, derom vidner teaterkassens regnskaber tilstrækkelig tyde­ ligt .188 Scenen med skrædderdrengene, der prøver tøj paa Msr. Jourdain, var taget med. Men det er et spørgsmaal, om man udstyrede den med musik, saaledes som det egentlig er meningen. De paatrængende skrædderdrenge,