HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

514 Torben Krogh Efter disse knæfald for den franske dramatik kom turen atter d. 24. april til Holberg, idet man fornyede repertoiret med „Den Vægelsindede “ ,178 et værk, som digteren selv satte stor pris paa, fordi det, som han si­ ger, i modsætning til flere af de nye franske stykker „ligner en Comoedie; thi den vægelsindede Person giver Anleedning til en Historie, og til en Vildfarelse, som va­ rer det heele Stykke igiennem, indtil et anseeligt De- nouement aabenbares “ .179 Om denne forestilling har for­ dunklet opførelsen paa Grønnegadeteatret, er maaske tvivlsom t, for den talentfu lde og dygtige mad. Montaigu spillede her Lucretia „saa net, at man kand sige, hun intet fattedes af alt det, der hører til at forestille en saa- dan Person “ .180 Endelig d. 3. maj kunde aktørerne bringe „Melampes Tragi-Comoedie“ til opførelse, og den gjorde kolossal lykke .181 Digteren siger i en af sine epistler, at adsk il­ lige har stillet ham det spørgsmaal, hvorfor der ikke sp illes tragedier paa den danske skueplads. Nogle me­ ner, det kommer af „Acteurernes Ubeqvemhed til at forestille Sørgespill“. De har imidlertid uret, „saasom man har seet, med hvilken Succes de Tragiske Scener udi Melampe have været sp illede “ .182 Man havde nu ogsaa gjort alt for at give den Holbergske komedie en saa smuk scen isk indramning som mulig. De overleverede arkivalier viser, at hovedpersonerne optraadte i over- daadige tragediekostumer, „romanske Dragter“, som det dengang hed, med store fiskebensskørter, hjelme med fjer, og mange alen baand. En særlig lejlighed til at vise noget overordentligt i scenetekn isk henseende bød gen­ færdets tilsynekom st i 4. og 5. akt. Som det fremgaar af teatrets gamle regieprotokoller, spilledes hele stykket i en skovdekoration. Ved genfærdets tilsynekom st blev bagtæppet („Skovdækket“ ) hævet op, og „Pandolfos Monument“ vistes „blandt Træerne illum ineret“. Naar