HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

3 4 6 Sigurd Thorsen Vagtværnet. I alle Døgnets Timer stod Korpset rede til Udrykninger, og det mærkedes paa Rapporterne, at Forbryderverdenen, der straks fra Begyndelsen af den politiløse Periode havde ment, at nu var der fri Bane for alle Udskejelser, blev holdt saa nogenlunde i Skak. Alle Samfundslag søgte Korpsets Bistand — ikke blot den lille Mand fra Sidegaderne paa Vesterbro og Kolonihaverne. Jeg husker saaledes, at ogsaa et af vore største Gesandtskaber for en Tid bad om en be­ tydelig fast Post til Beskyftelse. Som Forholdene nu engang laa, havde man ment bestemt at maatte forbyde Byvagterne at bære Skyde- vaaben. Det hændte dog af og til, at Naturen gik over Optugtelsen. Ved enkelte Episoder blev det aabenlyst, at der og­ saa fandtes Byvagter, der greb til Revolveren; Episo­ der af denne Art blev altid fulgt af et Efterspil, hvor Tyskerne forlangte at faa Manden udleveret. Da var gode Raad dyre — men Vagtohefen forstod ogsaa at klare disse Skær. Besættelsesmagtens Krav blev med stadig stigende Styrke forelagt de danske Myndigheder. Forhandlin­ gerne blev nu ført gennem Udenrigsministeriet, der i Sandhed fik Brug for alle diplomatiske Evner for at holde Stillingen. Borgmesteren og hans Medhjælpere maatte deltage i en Række Forhandlinger i Ministeriets Kontorer paa Christiansborg. I disse alvorlige Drøftelser deltog og­ saa de øverste Embedsmænd fra Justitsministeriet og Indenrigsministeriet og Repræsentanter fra Nabokom­ munerne og Købstadsforeningen. — Besættelsesmagtens gentagne Krav blev efterhaan- den formulerede saa kategorisk, at vi forstod, at