HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5
Sigurd Thorsen
344
gens Virke — taknemmelige over, at en usynlig Magt havde holdt sin beskyttende Haand over os ogsaa ved denine Lejlighed. Det var let at mærke, at Besættelsesmagten følte det paafaldende, at Vagtværnet ikke var i Stand til at yde effektiv Bistand imod Sabotagehandlinger, men først indfandt sig, naar alt var forbi. Magistraten modtog flere Henvendelser fra tysk Side, hvori man lyste ef ter et Samarbejde og foreslog Forhandlinger. Der blev fra Kommunens Side stadig svaret, at Forhandlinger med Besættelsesmagten maatte føres i Udenrigsmini steriet, og samme Svar blev ogsaa afgivet, naar der kom personlige Henvendelser herom til Embedsmæn- dene paa Raadhuset eller direkte paa Vagtværnets Stationer. Efterhaanden gik Tyskernes Forbavselse over til slet skjult Mistro og Harme. Vagtchefen og jeg drøf tede ofte den faretruende Situation, og han meddelte, at Fjendens Opmærksomhed var stadig mere inten sivt henledt paa Vagtværnets øverste Ledelse. — „Hipo“ — Tyskernes herværende Medhjælpere, havde ved flere Lejligheder faaet Byvagtens iskolde Skul der at føle, og nu var man øjensynligt utaalmodig efter at kunne yde passende Gengæld i disse skumle Herrers Hovedkvarter paa Politigaarden. Vi var forberedte paa en større Aktion, der meget sandsynligt vilde føre til, at Vagtværnet fik samme Skæbne som Politiet. Tiden var gudskelov fuld af sta dig flere og flere Opgaver og tillod ikke mange unø dige Spekulationer. — Man overgav sig til Fatalismen, og hver og en kastede af, hvad han evnede, i Døgnets nærmeste Krav. En Formiddag blev der telefoneret til mig fra Var tov, at der var et usædvanligt langvarigt og ind- gaaende Besøg af tyske Officerer hos Vagtchefen, og
Made with FlippingBook