HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

342 Sigurd Thorsen forvissede om tilbørlig Hensyntagen til de mange Spørgsmaal, der i de daglige Tjenesteforhold trængte sig paa, og for at opnaa bedst mulige Lønningsvil- kaar startede de en Forening. — Magistraten aner­ kendte Foreningen, og der blev ført en Række For­ handlinger, som i alt væsentligt førte til gensidig Til­ fredshed. Foreningens meget ivrige og initiativrige Formand var T. Erikssoin. Magistraten maatte angaaende de af Foreningen opstillede Krav gaa videre til det fornævnte af Borger­ repræsentationen nedsatte Udvalg og til Justitsmini­ steriet, som den bevilgende Myndighed. Forhandlin­ gerne var ikke særlig vanskelige, for der blev fra alle Sider vist Forstaaelse overfor Byvagternes ansvars­ fulde og farefulde Virksomhed. I den forholdsvis korte Tid, vi havde Vagtværnet, blev 6 af Korpsets modige Mænd dræbt i Forbindelse med Tjenesten, og adskillige paadrog sig mere eller mindre alvorlige Kvæstelser. Magistraten drog naturligvis Omsorg for, at de dræbte blev hædrede ved offentlig Begravelse. — Alle var enige om, at de satte Livet til i en ærefuld Tjene­ ste under Beskyttelsen af vor By og dens Befolkning. De seks dræbte: Byvagt Brus Jørgensen (død i tysk Koncentrationslejr), Vagtmester Ernst Tommy Lilje- quist, Byvagt Erik Valdemar Eriksen, Vagtmester Otto Henning Schrøder Olsen, Byvagt Arne Holger Fevre, Byvagt Klysner Jensen, skal stedse, hvor denne Perio­ des Historie omtales, mindes med Ære. — I Løbet af Vinteren 1944—45 blev Forholdene i Kø­ benhavn stadig mere urolige. Besættelsesmagtens Op­ mærksomhed hlev i stigende Grad fæstet paa Vagt­ værnet, og vi følte, Uhyggen hredte sig. Hvor længe fik vor Institution Muligheder for at værne Byens Be-