HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

340 Sigurd Thorsen Vagtchefen var iøvrigt i god Kontakt med ledende Personer indenfor de „underjordiske“ Politikredse, og han stod fast paa, at Vagtværnet ikke maatte paatage sig Opgaver, som stred imod det, som Politiets Tals­ mænd fandt forsvarligt. Magistraten fandt ved Vagtværnets Start, at det var en god Retningslinie, at Vagtværnet kun foretog An­ holdelser i de Tilfælde, hvor Forbryderne blev antruf- fen paa fersk Gerning eller friske Spor. Den egentlige Efterforskning maatte vi lade ligge. Det var kun na­ turligt, at Anklagemyndighederne Landet over saa hen til det københavnske Vagtværn som en Institution, der kunde bringe de mange Lovovertrædere, som søgte til Storbyen, under Laas og Slaa, og vi fik mangfoldige Anmodninger om Assistance. I Magistraten førte man, saa godt vi formaaede det, den fornødne Kontrol med, at alle de givne Retningslinier og Forskrifter nøje blev overholdte. Ekspeditionssekretær Rehnke og Fuld­ mægtig J. Olsen gennemgik den daglige Stabel af Rapporter og refererede alle Tvivlsspørgsmaal vi­ dere. De Forbrydere, som blev taget, afleverede Vagtvær­ net til Sagernes Videreførelse hos de danske Myndig­ heder i Vestre Fængsel, hvor man stadig havde Raa- dighed over en stor Afdeling. I de Tilfælde, hvor der var tilkaldt Hjælp, f. Eks. fordi tyske Revolvermænd optraadte i beruset Til­ stand paa Reværtningssteder, blev Gemingsmændene indbragt paa Vartov, hvorfra de tyske Myndigheder selv viderebefordrede dem til Kasernen. Det var i Følge Sagens Natur saadanne Hændelser, der medførte de største Vanskeligheder, men ogsaa her viste det sig, at Vagtchefens og hans Medhjælpe­ res faste Greb om Nælderne gjorde, at vi kom saa taaleligt igennem.