HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

3 3 4

Sigurd Thorsen

lesskab at værne og vogte alt det, der er dyrebart for vort Land og dets Hovedstad; det københavnske Smil, der med Rette er saa vidt besunget, svinder i saadan- ne Tider for det maalbevidste Udtryk, hvori man kan læse Ansvarsfølelse og sammenbidt Energi og Alvor. Faa Undtagelser bekræfter kun Reglen. Vi har gennem de sidste Aar, hvor Krigen har raset udenfor vore Grænser, og vort eget gamle Danmark har ligget under Besættelse af en fremmed Magt, set vort Samfund ryste i dets Grundvold. Landets Bor­ gere fik den 19. September, da vort afholdte Politi, efter mange Aars fremragende Arbejde for Ro og Sik­ kerhed, blev fjernet af Besættelsesmagten, en ny dyb Følelse af Uro og Frygt for det daglige Livs Trivsel. For at bøde paa denne Usikkerhed og Frygt for den truende Lovløshed skabtes paa fuld legitim Maade her i Hovedstaden vort kommunale Vagtværn. I hvor høj Grad Vagtværnet skal blive den tilsig­ tede Hjælp, afhænger ganske af, om vi kan opnaa trods vor mangelfulde Uddannelse at komme i et godt Forhold til Byens gode Borgere. Byvagternes aller­ første Pligt er derfor at forstaa, at de udfører en Tje­ nestemands Gerning. Betegnelsen Tjenestemand antyder jo klart, hvad der er Tale om — nemlig et Tjenesteforhold for Vagi- mændene, der er forpligtet til at yde Tjeneste, og dette er det centrale i hele Forholdet. Hvis Byvagterne gør sig Forestilling om, at de er Herrer i Staden, fordi de bærer Byens Skjold paa Ka­ sket og Armbind, gør de sig skyldige i en skæbnesvan­ ger Misforstaaelse, der kan bringe dem selv i Fortræd. Det vil ikke blive taalt, at nogen forsøger at gøre sig til Herre over Borgerskabet. Hver Mand skal forstaa, at han har Pligt til at optræde absolut høfligt og hjælpsomt overfor Borgerne, og han maa under in-