HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5
3 3 2
Sigurd Thorsen
de øvrige Embedsmænd i Justitsministeriets 3die Kon tor, med hvem vi forhandlede om alle vore Vanskelig heder. Staten skulde betale Omkostningerne, og jeg fandt det rigtigst nøje at holde Justitsministeriet un derrettet om de økonomiske Krav, de fornødne An skaffelser medførte. For mig personlig var det en stor Hjælp, at jeg til alle Tider kunde søge Kontorchef Herfelt og hans Medhjælpere, som altid paa den elskværdigste Maade ydede os Raad og Daad uden unødvendige Formali teter af nogen Art. Man var klar over Situationens Alvor og ivrige efter at bistaa os. Der var ikke gaaet mange Døgn efter Politiets Rort- fjernelse, før den Forbryderverden, som jo findes i enhver Storstad, lod høre fra sig med stadig stigende Voldsomhed. Fristelserne var for store for de svage Karakterer, og flere og flere tog samvittighedsløst for sig af Retterne. Rerigelsesforbrydelser af alle Arter florerede som aldrig før. Drab og Røverier blev dag lige Hændelser. Borgernes Liv og Velfærd var truet mere end nogensinde, nu da Besættelsesmagten havde berøvet os vore naturlige Beskyttere. Vagtværnet rykkede ud saa ofte, der blev kaldt, men Opgaverne var vanskelige, ja, næsten uoverkom melige i den første Tid. I den mørklagte By forsvandt Banditterne hurtigt, naar Udrykningsvognen kom. Forfølgelsen var van skelig. Politiets tekniske Medhjælp var ikke til Vagt- værnets Raadighed. — Alt Materialet havde Fjenden stjaalet — og vore Folk og deres Ledere savnede poli timæssig Uddannelse og Erfaring. Alligevel, det gik da nogenlunde og efterhaanden bedre. — Resultaterne viste, at Byvagterne stadig mere og mere evnede at løse Opgaverne. Vagtværnets præven
Made with FlippingBook