HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5
330 Sigurd Thorsen Pligt til at hjælpe enhver, der er i øjensynlig Livs fare, og at vi ligeledes er pligtige til at yde Bistand overfor tilsyneladende livløse Personer. Respekterer Vagtmændene ikke disse Lovbud, vil det være vanskeligt at opretholde den rette Korps- aand. Naar Patrouilleringen begynder, vil der sikkert møde Dem mange mere eller mindre velmente Tilbud om Assistance og Opmærksomheder, husk saa et gam melt Ord, der siger: „at tage imod Velgerninger er at sælge sin Frihed“. En afhængig Byvagt er en skidt Kammerat —- han blamerer hele Vagtværnet. Det er en given Sag, at en Byvagt, der skal bringe Ro og Sikkerhed tilveje hos andre — selv maa op træde roligt og besindigt. Overalt — hvor det er mu ligt — maa Vagten give et godt Eksempel, saaledes ikke sprede Nervøsitet ved at optræde som Rygte kolportør, men derimod være diskret med, hvad De erfarer; i ganske særlig Grad har De Forpligtelser til at være tavse med, hvad De maatte erfare under Tjenestens Udøvelse. Jeg ønsker inderligt, at det maa lykkes Dem og os alle i Forening at fremelske et Fællesskab, der hviler paa ubetinget Pligtfølelse overfor Tjenesten og over for Kollegerne — og som giver sig Udslag i et ædelt Kammeratskab, et sundt Omdømme og et friskt Hu mør, der kan hjælpe over alle Vanskeligheder. Jeg lykønsker Dem til, at De har haft det Mod og den Resoluthed at melde Dem til en samfundsnyttig, ja, paakrævet Tjeneste, uanset at det er forbundet med personlig Risiko og Ubehag. Vi ser alle hen til en lys og god Fremtid for vort Land, naar Freden kommer, men der forestaar en Tid, hvor vi alle maa gøre vort yderste paa de Poster, hvor vi sættes.
Made with FlippingBook