HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

3 1 8 Sigurd Thorsen stuearkivar Dr. O. Nielsen har i Københavns Historie og Beskrivelse Gang paa Gang fortalt nærmere om de københavnske Vægtere, der i Virkeligheden sam­ men med de militære Styrker blev den historiske Op­ rindelse til det københavnske Politikorps. I Aaret 1567 antog Magistraten 100 duelige Karle, som fik det Pri­ vilegium, at saa længe de var antagne som Vægtere i Byen, blev de fritagne for Udskrivning til al Krigs­ tjeneste og maatte ikke anvendes til Tjeneste andet­ steds end der, hvor Borgmestre og Baadmænd havde dem behov. — Senere blev udstedt en kgl. Forord­ ning, hvori det blev paabudt alle Indbyggerne, hver efter sin Evne og Formue, at hjælpe til at holde eller lade holde Nattevagt. Magistraten skulde holde Tilsyn med Nattevagten, at den blev udført „af gode, due­ lige føre Karle“. Det laa Kongen meget paa Sinde, at Nattevagten „med Flid holdtes ved lige, Mord, Mand­ drab, Tyveri og slig anden Ulyst, Synd og Last dermed at hindre og afvende og skadelig Ild vogte og fore­ komme“. Vægterne var paa den Tid fordelte paa faste Po­ ster, og den egentlige Patrouilletj eneste var overladt den saakaldte „Skarvagt“, der kun bestod af en særlig udvalgt Sektion paa 12—14 Personer. Aar 1627 blev der imidlertid dannet et fast Vægter- korps paa 140 Mand, og det blev paalagt Vagtmeste­ ren med sine Folk flittigt at besøge saadanne Steder, „hvor der lod sig finde allehaande Selskab og efter yderste Formue ved Nattetid at hjælpe og befri Gader og Stræder for al Modvillighed“. Hvis Vagten ikke for­ slog, skulde Bigets Profos komme til Undsætning med sine Soldater. I Krigs- og Ufredstider gik det dog kun saa som saa med Stadens Bevogtning. „Borgervæbningen“, der ef­ ter Byens Belejring var blevet et rent militært Korps,