HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

3 1 4 Sigurd Thorsen med godt Humør Situationen. Hvad skulde der nu ske? Paa de store Forretningsejendommes Tage kom energiske Husvagter frem i deres drabelige Udstyr med Hjælme og Økser. Kommer Englænderne nu — kan man høre Flyvernes Motorer eller Brag, der var­ sler, at det virkelig er Alvor denne Gang? Nej, der var endnu kun Stilhed. Besættelsesmagtens Kvarter paa Dagmarhus ud­ spyede en usædvanlig Mængde Udrykningsvogne. Vi iagttog fra vore Vinduer, at der ikke som ellers ud­ foldede sig et febrilsk Liv ved Luftværnskanonerne. Der var overhovedet ingen Besætning at se paa det flade Tags ellers saa imponerende Fæstningsanlæg. Nu var vi klare over, at der var noget ganske særligt paa Færde. Al vor Tvivl forsvandt, da der stadig kom flere og flere stærkt bevæbnede Automobiler fra Dag­ marhus. Vi syntes, de næsten alle kørte i Betning mod Politigaarden. I Løbet af faa Minutter efter Alarmtil­ standens Begyndelse forstod vi til vor Forfærdelse, at det var vor egen Ordensmagt, der var Genstand for Overrumpling. Vi blev blege af Spænding. Skulde vi virkelig opleve, at Besættelsesmagten frarøvede os vor sidste Mulighed for selv at holde Bo og Orden inden­ for vort danske Samfund. Med Gru og Afsky havde vi i August det foregaaen- de Aar oplevet Afvæbningen af de sidste Bester af vort militære Værn; nu var Turen altsaa kommet til vore Politistyrker. Det ene forbandede Overgreb fulgte det andet. Ja, det blev den bitre Alvor. I Løbet af en halv Time jagede den overmægtige Besættelsesmagts Transport­ vogne atter tilbage over Baadhuspladsen, stoppende fulde af vore overrumplede og afvæbnede Politistyr­ ker. Vejen gik nu videre gennem Byen ned mod Hav­ nen. Vort Politi blev som Slaver bortført af Hersker