HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

2 9 6 Steffen Linvald i vårt moderna pulserande liv“ og ikke en Museums­ genstand. I Virkeligheden var det — ligesom i Nyhavn — to Problemer, der skulde løses: et socialt og et kul­ turhistorisk — paa een Gang og som eet Problem. Da den tidligere Undersøgelse ikke var tilstrække­ lig grundig udført, paabegyndte S :t Erik en systema­ tisk Opmaaling og Fotografering af de enkelte Ejen­ domme, Arkivmaterialet blev gennemgaaet, og der blev fremskaffet Oplysninger om Huslejens Størrelse, Boligernes Karakter og den Tid, de forskellige Lejere havde beboet dem. „Husplan borde fogas till husplan och kvarter till kvarter“, (d.v.s. Karré til Karré) — siger Selling i en Artikel i S:t Eriks Årsbok 1935 — „så att man finge en exakt och klar bild av de såregna forhållandena i Gamla sta’n: gyttret av byggnader, som icke respektera lagstadgade tomtgrånser, obefint- liga brandmurar, tomter av de mest underliga former, ibland slingrande sig omkring varandra som maskar i en burk. Med en sådan uppmåtning som underlag skulle man kunna dra både effektiva och hånsyns- fulla saneringslinjer, verkstålla ekonomiska kalkyler och kulturhistoriska undersokningar, kort sagt få en uppfattning om, vad en sanering av den nuvarande bebyggelsen skulle innebåra“. Allerede 1934 var dette Program blevet gennemført for syv Kvarterers d.v.s. Huskarreers Vedkommende, og samme Aar havde S:t Erik foretaget en Prøvesane­ ring. I en ældre Ejendom i Gamla sta’n blev Lejlig­ hederne i Forhuset ombygget og moderniseret, Bag­ huset nedrevet og Pladsen udlagt som Gaard. Da det er en af Saneringens fornemste Opgaver at bevare Ga­ dens Karakter og Husenes Udseende, berørtes selve Facaden ikke af Ombygningen. Skønt Sanering ikke er nogen økonomisk Fordel, bar Stockholms Bystyre og mange private Husejere