HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5
Københavnsk Cyklisme 1890— 1900 183 tionens Lovforslag og Resolutioner igennem de Aar, man arbejdede paa at skabe en ny Toldlov, omend ikke i særlig høj Grad; Lovens Tendens gik i Almin delighed i Retning af Frihandel. Den 15. November 1890 fremsatte Finansminister Estrup i Landstinget et stort Toldlovsforslag. I dette var Cykler opført under Position 217: Vogne og Vogn- magerarbejde, og den foreslaaede Told var 15 pCt. af Værdien, en kraftig Reskyttelse af den hjemlige Cy kelfabrikation286. Der sattes straks Kræfter i Revægelse for og imod dep nye Told. D.B.C. sendte sammen med fire store Landsforeninger en Adresse til Regeringen og Rigs dagen, hvori man bad om, at Tolden maatte blive op givet. Man understregede Cyklens udbredte Anven delse som Befordringsmiddel og henviste til, at andre Sportsgrene nød Statens og andre offentlige Myndig heders Støtte287. For at modvirke denne Henvendelse sendte Fabrikant Stallknecht i Horsens Toldlovsud valget en Redegørelse for Forholdet mellem Tolden paa hele Cykler og Materialet til Fabrikation288. Toldlovsforslaget var meget omstridt, men blev ved taget i Landstinget289. Positionen med Vogne og Vogn- magerarbejder var uforandret, kun havde den faaet Løbenummer 228. Forslaget naaede ikke til første Be handling i Folketinget. Tolden var altsaa stadig 3 Sk. pr. Pd., og langt det største Antal Cykler, der blev solgt her i Landet, var indførte, fra England og Tyskland. De danske Cykel fabrikanter haabede stadig paa en forøget Beskyttelse og androg derfor om en Forhøjelse af Tolden til 28 «) Tillæg A til R igsdagstidenden ... 1890—91, Sp. 2585. 287) c t. 1891.335.1 (Nr. 39). 288 ) Tillæg B til Rigsdagstidenden ... 1890—91, Sp. 701. 289) Tillæg C til Rigsdagstidenden ... 1890— 91, Sp. 197.
Made with FlippingBook