HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5
138 Knud A. Larsen Ved Udgravningen af Bassiner til Københavns Fri havn i Slutningen af forrige Aarhundrede konstatere des Lag af Skovtørv stammende fra undersøiske Moser. Der fandtes her flere Steder, gennemgaaende i et Par Meters Dybde, prim itive Redskaber af Flint og Ben. Fundet kan dateres til ca. 5000 Aar f.v.T. og er de første Spor af Menneskers Færden her, hvor Kø benhavn nu ligger. Fund af Tørv og Redskaber ude i Vandet, som det her var Tilfældet, viser, at Landet paa dette Tidspunkt laa betydelig højere end nu. Danmark var dengang landfast med Sverige, og Øre sund eksisterede endnu ikke. Over Landet bredte sig store Fyrreskove, og disse i Forbindelse med Søerne var bestemmende for baade Dyrelivet og Menneske livet. Menneskene har vandret omkring i Smaaflokke og bjærget sig det nødvend ige til Livets Opretholdelse ved Jagt, F iskeri og Indsam ling af Nødder, Bær og Rødder. I de store Skove har der været Urokse, Els dyr, Kronhjort, Raadyr, V ildsvin og Bjørn i stort An tal, som Mennesket med meget primitive Sten- og Ben redskaber har taget Kampen op mod. Om Sommeren har de paa lave Smaaholme eller Halvøer i Indsøer anlagt en fastere Station, hvorfra de har foretaget de res Udflugter efter Føde. Om Vinteren har disse Plad ser været ubeboelige for Vand og Væde, og Menne skene har søgt ind i Skoven til mere tørre Steder. Bo pladsen i Frihavnen har sikkert været en saadan Som merstation og kan derfor ikke opfattes som et Bevis for fastere Bosættelse, selv om vi nok kan gaa ud fra, at samme Flok har holdt sig til samme Egn. Vi kalder denne Periode indenfor ældre Stenalder for Maglemosetid, opkaldt efter et større Mosefund paa det vestlige Sjælland Sydøst for Mullerup. Landet forandrer stadig Udseende. Fra ca. 5000 f.v.T. begynder Landmasserne at sænke sig, og Havet
Made with FlippingBook