HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

136 Smaastykker at finde en Hue, der kunde passe mig, blandt den Sam­ ling gamle, brugte Huer, jeg blev præsenteret for, men desværre for Assistenten var der ingen, der passede mig. Han maatte skrive en Rekvisition paa en ny Hue, som han gav mig med Besked paa at henvende mig i Vartov til den Mand, der stod anført paa Rekvisitionen. I Vartov spurgte jeg Portneren, hvor jeg kunde finde Manden paa Rekvisitionen, og blev henvist til 2. Sal. Jeg kom ind i en stor Sovesal, hvor der sad enkelte gamle Mænd. Da jeg spurgte en af de gamle om Manden, jeg skulde tale med, pegede han over paa en anden gammel Mand, der sad ved Hovedenden af sin Seng, og sagde: „Han sidder derovre, men lian er blind.“ „Er han blind?“ spurgte jeg. „Saa kan det vist ikke være ham, jeg skal tale med?“ „Er De fra Politiet“, spurgte den gamle, og da jeg bekræftede dette, svarede han: „Jo, saa er det rig­ tigt nok, gaa De blot hen til ham .“ Jeg henvendte mig til den anviste og forklarede ham, at jeg kom angaaende en ny Politihue og medbragte en skriftlig Rekvisition. „Naa“, sagde den blinde, „vil De saa bøje Dem forover, saa jeg kan undersøge Deres Ho­ ved .“ Undersøgelsen bestod i, at han med begge sine Hænder rodede rundt i m it Haar. Da han var færdig med Undersøgelsen, erklærede han, at jeg nok skulde faa en Hue, der passede. Huen fik jeg nogle Dage senere. Det var en Slags Gar­ derhue, men blød, saa jeg kunde lægge den sammen og putte den i Lommen. Som Prydelse var der i Huens for­ reste Spids anbragt en lille sort Kvast, derunder en Sol­ daterkokarde og derunder igen mit Tjenestenummer i Politistyrken med store Messingtal (de synlige Numre blev afskaffet under Syndikalistspektaklerne i 1918). Saa var mit politimæssige Udstyr i Orden. J. C. S.