HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Smaastykker 135 lært paa?“ spurgte han. „Det er et Venstreblad“, svarede jeg. „Venstreblad“, for han op, „og saa kommer De her og vil være Politibetjent, det ser mærkeligt ud.“ Jeg svarede, at man som Typograf ikke behøvede at bekende sig til den samme politiske Retning, som Bladet forfægtede. Et Øjeblik saa han skarpt paa mig, mønstrede min Person fra øverst til nederst og gav mig saa Besked paa at vente udenfor Kontoret. Noget senere blev jeg kaldt ind til Politidirektør Eugen Petersen. Politiinspektøren befandt sig derinde og præ­ senterede mig med disse Ord: „Det er Hr , der søger Ansættelse ved Politiet. Han har lært paa et Venstre­ blad.“ „Naa, har De det“, sagde Politidirektøren, idet han ligesom Inspektøren mønstrede mig skarpt. „Ja, ja “, tilføjede han, „nu kan vi jo se. Bliver der Brug for Dem, skal De nok faa Besked.“ Efter dette vage Løfte gjorde jeg mig ikke meget Haab om at blive ansat i Politiet, og jeg forstod, at den Om­ stændighed, at jeg havde lært paa et Venstreblad, var en alvorlig Hindring for min Ansættelse. Det var jo i de Tider, da de politiske Bølger gik højt, og navnlig Partierne Højre og Venstre stod meget skarpt overfor hinanden. At Politidirektøren og Politiinspek­ tøren ikke var Venstremænd, havde Fremstillingen for de to Embedsmænd grundig belært mig om. Der gik omtrent tre Maaneder, uden at jeg hørte noget fra Politiet. Tanken om at blive ansat i Politistyrken havde jeg helt opgivet, men Nytaarsdag 1896 ringede en Politibetjent paa Entreklokken til mit Logis og gav mig Besked paa omgaaende at indfinde mig paa Domhuset. Fra samme Dag var jeg ansat i Politiet. Begyndelsesløn­ nen var 700 Kr. aarlig. Et Par Dage senere skulde jeg prøve Uniform. Det skete paa Hittegodskontoret og paa den Maade, at en ældre, gnaven Assistent kastede nogle gamle Uniforms- stykker hen til mig med Ordre til at prøve, om jeg kunde knappe dem om mig. Viste det sig, at jeg kunde knappe dem, blev de erklæret for gode og brugbare uden Hensyn til Pasning iøvrigt. Alt, hvad jeg fik udleveret — Kappe, Uniformsfrakke, Benklæder og Hjælm — havde været brugt af en anden før mig. Til sidst var der kun tilbage