HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Københavnsk Cyklisme 1890— 1900 99 Fra 9. Marts 1902 tog den Navnet „Auto-Cyclen“172 — et Tidens Tegn. Foruden alt, hvad D. B. C. gjorde for Cyklisterne, ud­ foldede den alene og sammen med andre Klubber en energisk Virksomhed for Væddeløbssporten, der blev dens vigtigste Arbejdsfelt, og som skal omtales senere. Ved Siden af D. B. C. skød der mange store og smaa Klubber op. De tre fra de høje Bicyclers Tid, Bi- og Tri- cycleclubben, Østerbros Bicycle Club og Dansk Cycle Union, var allerede opløst igen i Firserne. 1890’erne blev Tiden for Klublivets heftige Blomstring og, i mange T il­ fælde, hastige og stille Hendøen. Der blev i disse Aar stiftet to store og en Masse smaa Klubber: en halv Snes Cyklister eller flere, der gerne vilde køre Ture sammen med andre, men ikke havde Lyst at deltage i de store Klubbers Ture, sluttede sig sammen til en Forening, valgte et Navn og anmeldte det hos det førende Cykle- blad, hvor de saa fik en fast lille Rubrik til deres For­ eningsmeddelelser. Naar Klubben engang før eller senere gik i Stykker, og det gjorde de allerfleste, markeredes det udadtil som oftest kun ved, at Foreningsmeddelel­ serne i Cyklepressen udeblev.173 Med de rige Muligheder for selskabelig Cyklisme var det naturligt, at mange Cyklister var Medlem af flere Klubber paa een Gang.174 De fleste af Klubberne havde til Formaal Selskabelig­ hed og især Klubture, og i Smaaklubbernes Blomstrings- aar, 90’erne, valgte mange Klubber med Forkærlighed Nørrevold, som dengang alm indeligst blev kaldt „Boule­ varden“, til Møde- og Startsted for Klubturene, saa paa hele Nørrevold lige fra Jarmers Taarn til Gothersgades Eksercerplads, D. B. C.s faste Træningssted, og Grønttor­

c . 1902.73.1.

172)

c t. 1891.85.2, 1892.1145.1.

173)

174) Ct. 1891.182.1, 451.1.

7 *