HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Københavnsk Cyklisme 1890—1900 87 Vejene for dem, slog efter dem med Pisken, eller stod af Vognen for at give dem en Omgang Klø. Cykleklubberne sørgede som Regel for, at de værste Tilfælde kom for Ret­ ten, hvis ikke det skete paa anden Maade.124 Ogsaa Hundene paa Landet var en Plage. De blev ikke opdraget til at se Cyklister køre forbi, men bed eller for­ fulgte dem. Cyklisterne prøvede at forsvare sig med en Hundepisk eller ved at kaste med Sten. Ved Midten af Halvfemserne blev det dog bedre.125 Før var det en Sport at cykle, nu blev det mere og mere en Befordringsmaade. Cyklisterne gik derfor bort fra Klubdragten eller den særlige Sportsdragt med Knæben­ klæder. I Stedet kom Cykleklemmerne126 og det daglige Tøj, som dog ikke var alt for bekvemt: „det stivede L in­ ned hører nn engang med til en anstændig Paaklædning, men det egner sig forbistret daarlig til Cyklebrug“, siger „Cyclen“.127 Men Cyklesporten bidrog her ligesom for Damedragtens Vedkommende til Klædedragtens For­ bedring. Skønt de fleste Cyklister ikke var Medlem af nogen Klub — Klubcyklisterne kaldte dem de „vilde“ Cykli­ ster128 — blomstrede Foreningslivet i disse Aar, og Klub­ bernes Medlemmer havde megen Fornøjelse og Støtte af deres Foreninger, hvis Arbejde i mange Henseender kom alle Cyklister til gode, ogsaa de „vilde“. Af de københavnske Cykleklubber fra Ordinaryens Tid havde kun Dansk Bicycle Club, eller D.B.C., som den kaldtes i daglig Tale, vist sig rigtig levedygtig. Den lille 124) F. Eks. Ct. 1891.386.2 (Nr. 76), 411.1 (Nr. 79), 444.2, 1892.719.1, 739.2, 978.2 f., 1059.1, 1893.1821.2, 2036.2. — C. 1895. 26.2, 41.1, 515.1. 125 ) Ct. 1891.401.2 (Nr. 78), 403.2 (Nr. 78). — C. 1895.316.1. 126 ) Th. Lippert: Lærebog i Cycling, 1898, S. 18.

127 ) C. 1900.17.2. 128 ) Ct. 1891.50.1.