HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

34 Poul Johs. Jørgensen Ogsaa med Hensyn til Handelen havde Besiddelse af Borgerskab stor Betydning, idet fremmede Købmænd eller Gæster, som de kaldtes, kun havde en paa mange Maader begrænset Handelsberettigelse. Som ovenfor om ­ talt er Stadsrettens Regler paa dette Punkt ikke ud ­ tømmende, idet de blot tjener til at supplere, hvad der allerede andetsteds var fastsat. Den vigtigste af de iøv- rigt ret udførlige Bestemmelser er Bestemmelsen om, at en Gæst ikke rnaa købe af en anden Gæst (III, 6 ), hvilken i Forbindelse med forskellige allerede gældende Indskrænkninger skulde sikre, at en af Parterne i en ­ hver Handel, der afsluttedes i Byen, var en Borger. D es­ uden skulde Gæster under deres Ophold i Byen bo hos Borgerne (111,3), de skulde benytte Borgernes Pramme til at udskibe deres Gods (111,5), de maatte ikke, naar bortses fra v isse grovere Varer, sælge deres Gods fra deres Skib eller fra Skibsbroen, men skulde enten sælge det ved den offentlige Vægt (111,10, jfr. V, 57) eller, hvis det drejede sig om Klæde, Lærred og lignende, bringe det til deres Herberg (111,8), hvor det dog ikke maatte falbydes paa Gaden eller fra Vinduer, men skulde oplagres paa Loftet eller i Huset eller Gaarden (III, 12); dog maatte fremmede Kræmmere staa ude med deres Varer i tre Dage en Gang om Aaret (111,11). Det var strengt forbudt Borgere at medvirke til Omgaaelse af disse Regler ved at handle med Gæsters Penge, altsaa for deres Regning (III, 14). Som ovenfor nævnt er det muligt, at disse Bestemmelser for en væsentlig Del var nye. De var et Led i de Bestræbelser, Lovgivningen a lle­ rede længe, men indtil Erik af Poinmerns Tid kun mere spredt havde udfoldet for at holde de hanseatiske Køb­ mænd Stangen og sikre de danske Købstæders Borgere den indenlandske Handel. Om Borgernes Pligt til at svare Skat til Kongen eller Byen høres kun, at enhver skulde betale, som han havde