HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

30 Poul Johs. Jørgensen vred Hu og ubekvemme Ord, kunde dette tyde paa, at Forholdet heller ikke i København har været det bedste, og en Bestemmelse som V, 58, der tillagde Borgmestrene og Raadmændene, der altid hørte til de mest velhavende Borgere, Frihed for den aarlige Byskat, har næppe været egnet til at stemme Borgerskabet blidere.41) Bestemm el­ sen i V, 21, hvorefter den, der holdt sig for Raadmand uden at være beskikket af Borgmestre og Raad, endog skulde m iste sin Hals, hvad vel maa forudsætte, at det drejede sig om et egentligt Oprørsforsøg med Indsættelse af et nyt Raad, peger i samme Retning, men er dog af mindre Beviskraft, fordi den er overført fra den ældre Stadsret, der blot havde en mindre streng Straf. Det samme gælder om V, 12, der under L ivsstraf forbyder at gøre nogen Samling i København uden efter Indkal­ delse af Foged, Borgmestre og Raad, en Bestemmelse, der for København erstattede de mod Sammenrottelser af Borgerne rettede Bestemmelser i de fleste andre af Christoffers Privilegier. Om Borgmestre og Raads Beføjelser indeholder Stads­ retten en Mængde Bestemmelser, der med faa Undtagel­ ser kræver, at Raadet handler sammen med Fogden. Hele denne Ordning havde allerede Hjemmel i den ældre Stadsret, der i Kap. 21 endog forbød Raadet at sam les, uden at Fogden var nærværende, og naar den er er be­ varet i Stadsretten af 1443, beror det rimeligvis paa, at der i København var en „Foged af Slottet“, der indtog en højere Stilling end Raadet. Med Hensyn til Nødvendigheden af Fogdens Medvirk­ ning synes der ikke at være gjort nogen bestem t Forskel mellem Øvrighedshandlinger og hvad man nu vilde be­ 41) Af Priv. 18. April 1458 ses, at Skattefriheden ikke har ladet sig opretholde udover Christoffers Tid, men den fornyes nu af Christiern I.