HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Carl Friedrich Reiser 423 staar hans Hu til den gejstlige Løbebane, og endnu i sin høje Alder anser han sit Kald for forfejlet — han skulde have været Præst, og Prædikeren og Moralisten sidder ham dybt i Kød og Blod; han vilde muligt være blevet et fortræffeligt Exemplar af Oplysningstidens Præste- type. Men i Moderens Planer har det været en afgjort Sag, at han skulde være Kirurg, saa at han kunde arve hendes anden Ægtefæ lles Amt, og lydigt og selvfølgeligt giver han Afkald paa den kære Drøm om en Prædikestol og føjer sig efter hendes Vilje. Men den kvalte Gejstlige, der var bestemt til at moralisere over en søvnig og van­ artet Menighed, skal alligevel have, hvad der tilkommer ham; han skal hævde sig ved at præstere noget enestaa- ende. Den faglige Selvfølelse, skønt meget stor, er ham ikke nok — derfor Forfatterskabet. Og Baggrunden for dette — de stærke og altid lige friske Rædselsindtryk fra Barndommen — forekommer ham at være et saa overvældende Aktiv, at han er sikker paa sin Succes; han bliver i første Omgang til Spot og Spe — det rokker ikke ved hans Selvfølelse; tværtimod først nu føler han sig for Alvor med sin Martyrmentalitet hævet over sine Pla- geaander. Ogsaa andre Træk kan skimtes i denne Udvikling. Om end Datidens Bogstavering var mindre regelbun­ det end den, vi nu kender, saa er Reisers Stil, Bogstave­ ring, Tegnsætning, Anvendelse af smaa og store Bogsta­ ver o. s. v., dog saa paafaldende, at man studser ved det. Hans Skrifter er et sandt Orgie af Pudsigheder og ba­ rokke Kuriositeter, og at dømme efter Smædeskrifterne har det ikke været mindre iøjnefaldende for hans Sam­ tid. Der er noget paafaldende i, at Reiser, der dog synes at have været nogenlunde normalt begavet, som har haft en god Skoleundervisning, og som formaaede at tilegne sig en ikke ubetydelig Viden paa det faglige Felt, ikke havde kunne! lære at skrive et nogenlunde fejlfrit