HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

4 2 0 Paul J. Reiter meligheder hos ham selv. Den Tanke melder sig derfor straks, om Reiser paa en eller anden Maade har været sjæ lelig abnorm. Det er jo en given Sag, at mange af For­ tidens Originaler har været lettere sindssyge, afløbne Schizophrenier2) , Paranoikere3) , drikfældige o.s.v. Tydelige Tegn paa egentlig Sindssygdom finder vi imidlertid ikke hos Reiser. Man finder ikke i hans Skrif­ ter Udtryk for Vrangforestillinger; han har ikke været hallucineret; han er paa sin Vis, skønt stærkt afstik­ kende af Type, ikke egentlig virkelighedsfjern, og der er intet, der tyder i Retning af, at hans Forfatterskab tager sit Udgangspunkt i abnormt store Svingninger i hans Sindsstemning. Hans gnavne, barokt bidske Frem­ toning, Selvgodhed og Selvforherligelse, hans ejendom­ melige, stærkt egocentriske Religiøsitet og smalsporede Dømmesyge over for andre, der ikke mente som han, hans omstændelige Form for Beskrivelse med de mange Sidespring og Detailler, hvor store og dramatiske Be­ givenheder skildres jævnsides med Priserne paa Føde­ varer, hans livslange Klæben ved Ungdomsoplevelserne og ved gam le Vaner — ogsaa i Klædedragt — alt dette kunde lede Tanken hen paa en epileptisk Lidelse; men intetsteds taler han om Anfald. Som Chirurgus maatte han have i hvert Fald nogen Kendskab til Epilepsien, og med hans Hang til at tale om egne Viderværdigheder vilde han ike have bevaret Tavshed herom, hvis han havde lidt af denne Sygdom. S trdmgren har beskrevet en „epileptoid“ Karakter­ type4) (den „ixothyme“ ), der skulde komplettere den Kretschmer’ske Typeinddeling, og man kunde maaske fristes til at placere Reiser i denne Gruppe. Men netop 2) Schizophreni = Spaltningssindssygdom . 3) Paranoiker = Forrykt. 4) med lignende Karakterejendommeligheder som hos Epilek- tikere, men uden Krampeanfald.