HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

414 Paul J. Reiter Man finder heri den samme naive, højtidsfu lde komi­ ske Selvglæde og Snakkesalighed, der ogsaa præger ham senere. Den kølige Modtagelse har sikkert afholdt ham fra at komme igen. Reiser var ogsaa før sit navnkundige Forfatterskab kendt som en af Stadens Originaler. Hans knoklede, kro­ gede Skikkelse med de tynde Ben i Silkestrømperne, der hang i Aal og Folder, det tørre, fortrædelige Ansigt og hans gammeldags Klædedragt med den lange, slidte Vest, trekantet Ghapeau-bas fra Frederik IV’s Tid og den store Paraply, han bar under Armen, fik Folk til at vende sig om efter ham; og hans Rædsel for Ild og Snakken om den store Ildebrand gik der allerede Ry af. Gadedrengene morede sig med at banke voldsom t paa hans Dør paa alle Døgnets Tider, ogsaa om Natten, naar han laa i sin søde Søvn; og naar de i mørke Aftener ubarmhjertigt kastede Fyrværkeri ind i hans Forstue og fik ham til at fare ud i den yderste Skræk og Rædsel, har det været en af den løsslupne Ungdoms kongelige Forlystelser at høre ham brumme og skælde ud. Selv hans egne Svende kunde ikke nære sig for at lave Løjer med hans Frygtsomhed. Urban Jiirgensens Moder fortalte H. C. Andersen, at selve Joh. Herman W essel i hendes Hus havde haft sin Moro med den pertentlige Reiser; han havde „ladet den arme Mand vandre hjem i Sko og Silkestrømper gennem de sølede Gader“. Rent galt blev det efter Udgivelsen af Ildebrandshi- storien. En sand Syndflod af Karikaturer og Smæde­ skrifter saa i det følgende Aar Dagens Lys. Paa en af Karikaturerne, der særlig er ude efter Parykken og de tynde Ben, ses han i Færd med at blive bekranset af Apollo, medens en Genius blæser i Basun og en Lyn- straale farer ned fra Himlen mod den knælende Avind.