HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

4 1 2 Paul J. Reiter Gud forbedere det dog Eengang, Den ævige Gud være lovet at han dog har skiænket mig en lang Tiid den ædle Sundhed, hvilket virkelig er en stoer Gave, af Gud J mens derimod betager hand mig ald m it Mod, i Hense­ ende mine meget Mavre og slette Indtægter, det seer ud fra Dag til Dags at blive immer siettere; Een Ung Stads- Chirurgus efter den anden, sætter sig ved Laaret alt for nær ved mig og andre gamle Ghirurgi, saa de ruinerer os og maaskee sig selv rned i Frem tiiden“. Han ønsker en Forordning fra Øvrigheden om, at ingen „af vorris saa kaldede Amts-brødre eller Colleger skulde understaa sig at sætte sig nærmere, end 4re Gader fra hverandre4', saa enhver kunde beholde sin Smule Næring. Bittert klager han især over den frygtelige Uret, man har begaaet mod ham gam le Mand paa 66 , der nu har praktiseret i over 45 Aar, ved at give et Hospital i Sta­ den til en ganske ung Kirurg, der næppe var født, da han absolverede sin Exarnen. Det forekommer ham et stift Stykke at sammenligne en saadan Springfyr med, endsige foretrække ham for, en gammel Mand, „som maae snart udaf Verden, og saa at sige, med Een Fod i Gra­ ven44. Dog blev ham „dette lidet brød m issundt, da jeg dog har kone, og et barn, og havde haft det høylig nø­ dig, for engang dog at have Eet lidet vist brød; Det være Gud ! klaget: at det gaar gandske forkeert til i Verden“. Han trøster sig dog med Vor Herres Lignelse om den rige Mand og den fattige Lazarus. Han spørger da ogsaa til sidst: „Er efterkommerne af de unge danske og dens Indbyggere i den Kongl. Resi- dence da bleven frommere og dydigere end de gam le som blev tugtet af Gud ! med græsselige Ildsluer ? Jeg vilde Ønske at man kunde besvare det med — Ja, mens jeg frygter saare at man meget hellere er tvungen til at be­ svare saadant med — Ney, disværre, Efterkommerne ere bleven meget værre, disse unge Mennisker holder det for