HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

4 1 0 Paul J. Reiter dyrebare Bøger og Møbler over i Kirken, maa for at redde Livet springe over en høj Kirkemur uden Hat; en Murersvend laaner ham barmhjertigt sin gamle, slidte Kasket o.s.v. Brandmajoren, hæs af Røgen og af at skrige, farer hid og did fra det ene brændende Kvarter til det andet, mens Folk raaber: „Væk med den gam le Kælling af en Brandmajor! Du maa være Fanden og ikke Brandmajor; kom kun; vi vil Djævelen gale i os brække din Hals itu !“ Da Sprøjterne er ødelagt af Branden, og intet Vand at faa, giver den arme Major sig til forgæves at skyde med Kanoner paa de brændende Huse. En særlig farligt be­ liggende Ejendom („B lasen“ ) sprænges i Luften; men. man har glemt at fjerne Beboerne, der bliver pulverise­ rede. Brandfolkene selv bliver forbrændt til Døde og „saa ey andet uud end forbrendte Stege som vare for- brendte til Kuli“. Majoren og hans tapre Skare er i yder­ ste Fare i et brændende Hus, men redder sig paa en næ­ sten m irakuløs Maade ud ved at hugge Hul i Muren, men mødes strax af en Bande Pøbel, der med hævede Ø'xer kommanderer dem tilbage, saaledes at de med, hvad de har af Vaaben, maa bane sig Vej. Byens Kirketaarne — det berømte Vor Frue Spir og Petri Taarn — styrter sammen med et rystende Brag, og særlig dramatisk skildres det, hvorledes Helligaands- kirkens Taarn falder, . medens K lokkespillet spiller . „Vreden din afvend, Herre Gud, af Naade“. Den skrigende Folkemængde, der flygter hort fra de brændende Bydele over Holmens Bro, trænger saa vold­ somt paa, at en Del Mennesker falder i Vandet og druk­ ner, saa at Kongen maa udkommandere Hestgarden tii at dirigere Færdselen. Kong Frederik IV’s ' rolige og opmuntrende Færden mellem Befolkningen i Ulykkesdagene, hans Foranstalt­ ninger til at lindre Nøden, skaffe de husvilde Tag over