HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

3 9 6 Paul J. Reiter len og berømmer Skoleholderen, en Hr. Meyer, som en human Mand, maaske dog især fordi han havde Blik for hans — i egen Mening — fremragende Begavelse. Alle­ rede efter 3 Ugers Skolegang udmærkede han sin Ynd­ ling ved at sætte ham til at være Hører over de to ne- derste Bænke i Skolen og fremholdt ham til Exempel for de andre Elever. Derefter kom han i en privat Latinskole hos en dansk Student, som til Gengæld var meget haardhændet, idet han bogstavelig talt bankede den latinske Grammatik ind i Hovedet paa sine Elever med „et stort forbandet tyk Riiss, og alt med den tykkeste Ende“, saa at deres Arme var brune og blaa. Engang, da han havde pryglet den lille Carl Friedrich særlig brutalt, saa at hans Hænder var ophovnede og blodunderløbne, og han var ude af Stand til at gaa i Skole et Par Uger, blev det dog Mode­ ren og Stedfaderen for meget; de tog ham ud af Skolen og anbragte ham hos en mere fredsommelig Lærer, hos hvem han gik Undervisningen til Ende, til han blev 18 Aar og Feltskærsvend — studiosus chirurgiae. Dette var egentlig ikke efter den unge Mands Hoved. Hans Lyst var at blive Teolog, og hans ærgerrige Drøm at ende som Biskop. Forældrene saa mere nøgternt paa Planerne for hans Fremtid og valgte øjen syn ligt Kirur­ gien for ham, for at han skulde blive Stedfaderens Efter­ følger i Kirurgembedet. Men i hans senere Forfatterskab mærker man i hans Moraliseren Rem iniscenserne af hans gejstlige Ambitioner. 20 Aar gammel oplevede Reiser den paa de Tider sjældne Begivenhed at komme ud paa en lang og even­ tyrlig Sørejse, nemlig fra København til — Aalborg! Rejsen var fuld af dramatiske Begivenheder, der faar Læseren af hans „Liv, Levnets- og Forfølgelses-H istorie“ til at forstaa lidt af den Helteglorie, som Holberg lagde om Peder Paars’ Pande. Det er tydeligt, at Rejsen har