HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Ernst Kapers Indsats i Paaskekrisen 1920 391 anden Side. Jeg blev sat til at gennemlæse og renskrive Resolutionen, og uden mindste Forberedelse, ja uden en Bid Mad maatte Becker rykke ind i Borgerrepræsenta­ tionssalen for at foreslaa og begrunde den. Forhandlin­ gerne i denne var vel prægede af Stundens Alvor; men lidet betydelige. Borgergruppens Resolution, der gik ud paa at nedsætte et Udvalg, der skulde henvende sig til Rigsdagspartierne som en Slags Fredsmægler, blev for­ kastet, de Radikales vedtaget, men Becker havde reser­ veret os, hvis vort Forslag ikke vedtoges, da uden Optog og Pres at foretage vor egen Henvendelse til Kongen. Jensen vilde nødig med i Gadeoptoget og foreslog, at og- saa vi borgerlige Magistratsmedlemmer skulde blive til­ bage fra vor Gruppes Henvendelse, men da hans social­ demokratiske Kolleger absolut vilde med, gik han i Spid­ sen med Stauning. Overpræsidenten og jeg saa fra Raad- husbibliotekets Vindue Toget drage af. Det var ikke sær­ lig imponerende, straks flankeret af Menneskehobe og generet med „Kasketdrenge“ med røde Klude og rødt F l a g ----- Vi samledes efterhaanden hos Professor Fischer i Bredgade, og mens vi afventede en udbedt Telefonsam­ tale fra Amalienborg om, at Flertallet nu var til Ende med sit, drøftede vi vor Henvendelse. Til min Glæde var særlig Borgmester H. C. V. Møller ivrig for, at vi skulde give Anvisning paa, at Ministeriet Liebe — efterat der var skabt en ny Basis gennem politiske Forhandlinger — skulde fjernes. Efter Meddelelse fra Hoffet gik vi ad Amaliegade og gennem Kolonnaden. Just som vi kom dertil, faldt der et Skud, og Publikum, der nu kun fyldte maaske Vio af Pladsen, nærmest ved Kongens Palais, kom stormende imod os i vild Flugt. Vi gik, stadig nogle Stykker sammen, henimod Indgangen. Det var mest 20aarige Ynglinge, der fyldte op; de gav saamænd ret skikkeligt Plads for os. En Borgerrepræsentant fortalte