HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Ernst Kapers Indsats i Paaskekrisen 1920 tat, skulde man ved Finansaarets Udgang vende tilbage til den gam le Valglov. Der skulde dannes et Forretnings­ ministerium med [.Overformynder] Friis som Statsm ini­ ster og Departementschefer og lign. som Ministre. Stau­ ning ønskede Borgmester Jensen som Medlem, saa kunde man ogsaa godt have en eller flere tilsvarende fra den anden Side, f. Eks. Borgmester Kaper, hvortil jeg be­ mærkede, at det fra vor Side i saa Fald burde være Be­ cker, som alle godt kunde lide. Til den tekniske Behand­ ling af Valgloven var Borgbjerg tilkaldt. Til Slut kom Stauning til at huske paa, at der nødvendigvis skulde udstedes Amnesti for politiske Forseelser; det var nød­ vendigt overfor Syndikalisterne — og Ordet „Amnesti“ skulde der absolut staa, sagde han med et Smil . . Formuleringen var til Slut gaaet saa hurtigt, at Be­ cker knap kunde følge med paa Papiret. Becker sagde til Slut, at det vel ikke var nødvendigt at tale med de Radikale: „Næ n e j!“ sagde Stauning. Men han fastholdt, at Overenskomsten rnaatte være truffet inden Kl. 4, da han ellers ikke vilde aflyse Mødet i Borgerrepræsentatio­ nen. Udsætte det til om Aftenen vilde han ikke af Hen­ syn til mulige Uroligheder. „Det var altsaa svært at faa dem med til det“, sagde Becker, da vi gik ud ad Døren. Fischer, Fabricius og Becker kørte til Rigsdagen, mens jeg efter Aftale, fordi jeg kunde virke som en rød Klud paa Venstre og Højre paa Grund af min Henvendelse til Kongen, gik op paa Raadhuset — for Kl. 3 at komme til Gruppemøde for at erfare Resultatet. Dette Fredsforslag vilde have været bedre i sig selv og fordelagtigere for Højre som for Venstre end det, der vandt igennem . Dette senere var det samme som vort, blot uden de tilbudte Kauteler. Venstre paa Rigsdagen stillede sig afvisende. Piper og ikke mindre Abrahamsen derfor ligesaa. Fra Amtsraadet kender jeg kun altfor godt den i og for sig baade brave og dygtige Pipers Ka