HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

3 8 4 Sigurd Thorsen jeg og mange andre rolige Mennesker sagligt kunde hævde og bevise det, naar Sagen laa saaledes, at det var forholdsvis let at faa Masserne, som der nu desværre i en ganske anden Grad end tidligere maatte regnes med, til at tro det. Det ulyksalige var, at Striden kom til at ligge saaledes, at den Del af Statsmagten, som alle maatte ønske hævet over al Kiv, mod sin V ilje blev kastet midt ind i den bitreste, paa een Gang politiske og økonomiske Kamp. Som den, der ved m it økonom iske Styre af Poli­ tiets Sager havde med dette at gøre, mente [jeg] ikke at burde skju le for Kongen, at end ikke denne Institution stod ren overfor Generalstrejketankerne. Jeg personlig havde ingensomhelst Sympathi for eller Forbindelse med det afgaaede Ministerium, jeg saa langt hellere deres Hæl end deres Taa. Jeg kunde ikke tilraade noget, der kunde føles som en Ydmygelse for Kongen eller Kongemagten, men Hs. Majestæt maatte før eller senere gaa tilbage; for hver Dag, ja hver Time, det udsattes, vilde det blive sværere og dyrere, og jeg vilde gøre Kongen opmærksom paa, at der blandt os tre var en Mand, som Majestæten ved tidligere Lejlighed overfor mig havde ytret sin Tillid til, gennem hvem en Genoptagelse af Forbindelsen med det tidligere Flertal kunde naas. Jeg vilde endelig ikke skju le for Hs. Maj., at der mellem de Mænd, der nævntes som Kongens nye Raadgivere, fandtes saadanne, der baade i dette specielle Tilfælde . . og ved tidligere Begi­ venheder og Forhold havde vist sig . . ubesindige ... Jeg har ikke kunnet referere Samtalen, som den var opløst i Tale, Spørgsmaal og Svar. Rækkefølgen var langt mere broget. Vi havde flere Gange lagt for med at ville trække os tilbage, men hver Gang var Kongen blevet staaende og havde efter en Pavse genoptaget Samtalen. Efter et kort Referat til Krieger i Forsalen kørte vi ef­ ter en afvist Spørgsmaalsregn fra Journalister og en Ka­ nonade af Fotografering tilbage til Raadhuset.