HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Ernst Kapers Indsats i Paaskekrisen 1920 3 7 9 gerskabet mod Bolchevismen. Ellers var det ikke blot umuligt, men positivt skadeligt at søge sligt Værn iværk­ sat. Jeg holdt mig derfor indtil videre ude af Bevægel­ sen, og afviste da ogsaa min Medvirken, da General­ strejken blev proklameret, og man derfra henvendte sig til mig om Underhaandshjælp. Altsaa kort sagt: Situa­ tionen skulde [efter min Mening] drejes saaledes, at Kløften kom til at ligge mellem de urolige Elementei' i Arbejdsstandcn paa den ene Side og samtlige Samfunds- partier inclusive Socialdemokratiet paa den anden Side . . . . Flertallet havde alt for længe udsat Valg, og Ven - streførerne J. C. Christensens og Neergaards Henven­ delse til Kongen, vist om Lørdagen, medførte Katastro­ fen Mandag den 29. Marts, og det midt i Lock-out-Situa- tionen. 2det Varsel var givet samtlige Fag. De socialdemokratiske Medlemmer af Magistraten skummede af Forbitrelse, straks Meddelelsen kom. Jeg gjorde dem i de smaa personlige Samtaler, der stadig løb parallelt med Mødets Videreførelse, en for en indtræn­ gende opmærksom paa, at de let kunde sætte Ødelæg­ gelsen i Gang, men ikke standse den igen. Det blev næppe dem, der kom til at have den virkelige og endelige Le­ delse af dette revolutionære Skridt. De vidste det, men det fik være. Tirsdag Morgen drev Uroen mig tidligere ind paa Raadhuset end oprindelig bestemt . . . . Da jeg ved Ankomsten til Raadhuspladsen havde er­ faret, at Socialdemokraterne virkelig vilde Generalstrej­ ken, gik jeg ind ad Raadhusporten under Overvejelse af, hvad der skulde foretages af Magistraten, da General­ strejken først og voldsomst vilde ramme den By, i hvis Styrelse jeg sad. Efter min Overbevisning var Samfundskonflikten, den maaske uafvendelige, kommet paa den ulyksaligste Vis, ganske mod alt, hvad jeg havde ønsket og stræbt for,