HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

2 2 Poul Johs. Jørgensen fæstet, som Hovedsegl det store Majestætssegl, hvor Kongen er fremstillet siddende, i Panser med Krone, Rigsæble og Scepter, som Kontrasegl hans mindre Segl, Sekretet.28) Seglet er beskyttet af en Blikkapsel, hvori to smaa grønne Silkepuder. Paa nær Kapselen er det hele meget vel bevaret, hvad ikke m indst gælder om Seglet. At Byen efter Tidens Skik har maattet betale godt for Stadsretten baade til Kongen, Kansleren og Kancellipersonalet, tør vist anses for givet.29) I Indledningen til Stadsretten, der er kort og i det væ­ sentlige svarer til den Form, der sædvanligt anvendtes i Købstadprivilegier, udtaler Kongen, at han med sit Raads Raad under og giver Borgmestre, Raadmænd og menige Borgere og hele Menigheden (Borgerskabet) i Køben­ havn de efterskrevne Artikler, Privilegier, Friheder og Naader, for at København deraf maatte forbedres og h o l­ des og regeres i god skellig Styrelse og Borgmestre, Raadmænd, Borgere og Borgerskab maatte og skulde være Kongen, hans Efterkommere og Kronen ydermere og villigere til T jeneste efter deres Magt og Formue. Den sidste Passus er mindre skarpt affattet, end det ellers undertiden sker i Privilegier, hvor det kan hedde, at Privilegiet er givet „for“, d.v.s. til Gengæld for Troskab og Tjeneste. Herved fik Forholdet mellem Kongen og Byen næsten Karakteren af et Lensforhold, og det Spørgsmaal kunde da rejses, om Kongen ikke var bundet 28) Begge Segl er afbildet og nøje beskrevet i Henry Petersen, Danske kongelige Sigiller, udgivet af Thiset (1917), under Nr. 66 (Sekretet) og 67 (M ajestæ tsseglet). 29) Stadsretten blev første Gang udgivet af Peder Hansen Resen i Nonnulla antiqua jura civitatum Daniæ (1683) p. 2— 125, ledsaget af en tysk Oversættelse og en Omskrivning paa nyere Dansk. Denne danske Tekst optryktes i Erik Pontoppidan, Origines Hafnienses 96 ff. Senere er Stadsretten udgivet af Kolderup-Rosenvinge i Saml. af gamle danske Love V, 145 ff. og af O. N ielsen i Kbhvn. Diplom . I, 164 ff.

Made with