HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Højesterets Jubilæum 1911 223 sætte om Højesteret eller snarere mod Højesteret, Ud­ talelser, der tog Tilknytning til Dommen om Christen Berg i Holstebrosagen af 11. Januar 1886, og som var den heftig ste Anklage mod Rettens Flertals Holdning under Provisorietiden, kunde nogen Anerkendelse end­ sige Hyldest til Retten sikkert ikke være ventet i denne Periode. Det var iøvrigt ikke første Gang, Rettens Afgørelser i politisk betonede Spørgsmaal kom i Modstrid med Anskuelserne indenfor betydelige Dele af Landets Be­ folkning. I Rigsretssagen af 1856 mod Medlemmerne af Ministeriet A. S. Ørsted var Bølgerne gaaet højt mod de 8 Højesteretsassessorer, der dengang udgjorde Rigsret­ tens Halvdel, og hvis Votum man tilskrev den frifin - dende Afgørelse, skønt dette kun var rigtigt for F inans­ m inisterens og de to militære Ministres, Sponnecks, Han­ sens og B illes Vedkommende, medens den samlede Ret i alt væsentligt var enig for de 4 andres Vedkommende. Det nationalliberale Rigsretsmedlem Professor H. N. Clausen skriver endnu i sine Erindringer (1877) S. 438: „... endtes Sagen omsider ved de anklagedes fulde Fri­ findelse ifølge de otte Højesteretsassessorers samstem­ mende Votum. Det var et uhyggeligt Indtryk, jeg modtog fra Thernis’ Tempel.“ Hvis ikke Ordet „fulde“ skal for- staas om Antallet og altsaa sættes i Modsætning til „nogle af de anklagede“, og det vilde næppe være loyal Sprogbrug (T iltalen var rettet paa Højforræderistraf og Erstatning, altsaa noget, der let kunde tænkes modereret ved Dommen) maa Forklaringen være, at Professoren i T ilslutning til den Agitation mod Assessorerne, der straks blev sat i Gang, totalt har glemt Voteringens Forløb. Naar Clausen sammesteds skriver, at han sent faldt i Søvn efter den anstrengende Dag i Retten, er det derimod naturligt, at han har bevaret Erindringen der­ om. Voteringen, der begyndte den 27. Februar Kl. 9 For