HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

220 Troels G. Jørgensen efter 1829, da Christiansborg var genopbygget, i Salen i dette Slots søndre Fløj, men Tronstolen havde sin Plads i Retssalen under alle Retsmøder. Kongens T ilstede- komst paa Aabningsdagen, ledsaget af fornemme Mænd som ekstraordinære Assessorer, var foregaaet med Pomp og Pragt, og i Forvejen havde ridende Herolder paa Ga­ derne forkyndt Regivenheden og dermed redet Herre­ dagen ind. Dette faldt altsaa nu bort. Tronstol og Forhøjning fjernedes, og Dommerbordene blev gjort sammenhæn­ gende. Endnu da Retten efter Ophold paa Amalienborg i 1854— 64 og paa Christiansborg i 1864— 84 havde faaet et Hjemsted i Kong Georgs Palæ i Bredgade, der blev ret langvarigt, nem lig fra 1884 til 1919, stod en Buste af Christian IX paa en Søjle bag Ju stitiariu s’ Plads, men ved Indflytningen paa Christiansborg bortfaldt denne Mindelse om Statsoverhovedet. Den nuværende Retssal mangler overhovedet enhver symbolsk Hentydning saa- vel til Rigshelheden som til Retsvæsenet. I sidstnævnte Henseende var der alene nogle Vægtornamenter af faa Centimeters Størrelse, der var anbragt paa to Ampler bag Præsidentens Plads, men disse forsvandt i Forbin­ delse med den Hævning af Dommerbordet, der fandt Sted i 1937. Tilbage efter Grundloven blev foruden Uni­ formsfrakkerne, der nu blev blaa, kun de røde Kapper for Assessorer og øvrigt Personale og saa naturligvis Rettens Hjemsted paa et kongeligt Slot. Den konstitu ­ tionelle Konge overværede ikke nogen Retsforhandling. Paa denne nøgterne og helt og holdent til Arbejdet viede Tilværelse udgjorde Rettens 250 Aars Jubilæum den 14. Februar 1911 en festlig Afbrydelse. Da Højeste­ rets Medlemmer iført Fløjlskapperne havde placeret sig i Universitetets Festsal foran Kong Frederik VIII med Ministrene for at foretage et Overblik og Tilbageblik over Retten og dens Betydning i Fortid og Nutid, skabtes der