HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

F ødselsstiftelsen i Amaliegade 2 1 3 bygning og Fornyelse. Angsten for de omfattende Bar- selfeberepidemier og anden Reformtrang kom Stiftelsens Bygninger til gode. Livet og Arbejdet i de gamle Bygnin­ ger er udførligt behandlet af E. Ingerslev i Bogen: Den kgl. Fødsels- og P lejestiftelse 1800— 1849 fra 1915, samt: Mathias Saxtorph og hans Samtid, der udkom i 1913. Mellembygningen (gi. Matr. Nr. 332), der ligger mel­ lem Nr. 23 og 25, er opført som P lejestiftelse; oprindelig med enkelte Beboelsesrum for Stiftelsens Funktionærer. Disse blev efter Købet af Ejendommen Nr. 23 flyttet her­ til. I 1845 fik Mellembygningen tilføjet en smal Gang- Fløj i Gaarden op til Thurahs Hus. Ved denne Lejlighed er Thurahs Sidefløj undergaaet en Del Forandringer. Smaarummene og Gangene nedlægges, og der blev Ad­ gang til nye store Sygestuer fra den tilbyggede Sidegang i Mellembygningen. Paa samme Tid er den store Hoved­ trappe fra 1783 og den smukke Indgang paa Midten af Mellembygningen antagelig nedtaget. De gamle Tegnin­ ger viser alle disse svundne Herligheder, og det kan ikke skjules, at det nu noget ubetydeligt virkende Mellemhus udvendigt savner sit Centrumsparti — Indgangsdøren — , der sammen med den øvre Attika og Mæanderfrisen saa afgørende leder Tanken hen paa Harsdorffs Tegning til Petersens Jom frukloster.18) Det menes, at Harsdorffs Medarbejder J. B. Guione i 1783 har opført Bygningen, men jeg antager, at Harsdorff er den egentlige kunstne­ riske Fader til Huset. Om han har givet Guione en Skitse, eller den yngre Arkitekt har lært saa meget af sin Mester, at han har benyttet alle de store Virkemidler fra Harsdorffs Facade til Jomfruklosteret, kan ikke af­ gøres; Guione genopførte Klosterbygningen efter Bran­ den i 1795. Han var Tegnemester ved Kunstakademiet og havde en Stilling som Fuldmægtig hos Stadsbygme­ 18) Denne Tegning gengivet hos Weilbach i Værket om Hars­ dorff, Side 36.